Den nazistiske Radio Oasen vil lægge sag an mod Kulturministeriet, hvis den mister sit statstilskud. Radioens advokat Peter Hjørne mener det er et brud på grundlovens forbud mod censur, hvis radioens tilskud falder bort som følge af en ny bekendtgørelse, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) har sendt i høring for en uge siden. Hård anklage mod kulturminister Af bekendtgørelsen fremgår det, at det automatiske tilskud til lokalradioer bliver afskaffet. I stedet skal hver enkelt ansøgning om tilskud for fremtiden underkastes en individuel vurdering. Men det kalder Peter Hjørne for en »farlig udvikling«, der er »grundlovsstridig«. »Lovforslaget kan alene opfattes som udtryk for politisk opportunisme fra Brian Mikkelsens side. Han benytter lovgivningsmagten til at lukke af for politiske ytringer, der om muligt ligger til højre for hans egne«, skriver advokat Peter Hjørne i en pressemeddelelse. Kulturministeren lovede i februar, at han ville sætte en stopper for tilskuddet til den nazistiske lokalradio, der sender fra Greve. Imidlertid har radiostationen allerede fået tilsagn fra Kulturministeriet om støtte på i alt 78.000 kroner næste år. 400.000 kroner i støtte I de seneste seks år har Radio Oasen modtaget omkring 400.000 kroner. For de penge har stationen som den eneste i verden kunnet drive en nazistisk radiostation for offentlige midler. I øjeblikket bruger Radio Oasen blandt andet deres statsstøtte på et ugentligt ungdomsprogram med musik, der støtter såkaldt 'hvid magt'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen