De politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer til Danmarks Radio (DR) er et problem for den journalistiske frihed og den demokratiske debat. Det siger kulturminister Brian Mikkelsen (K) i et interview med Kristeligt Dagblad. Han henviser direkte til Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, og venstrepolitikeren Karsten Madsen, der begge offentligt har kritiseret DR. »Søren Espersen og Karsten Madsen er ikke nogle, jeg har udnævnt. Det er et godt eksempel på, at der ikke skal være politikere i Danmarks Radio. Jeg synes af princip ikke, at man skal kritisere bestemte medarbejdere offentligt. Hvis der er et problem, må ledelsen håndtere det«, siger Brian Mikkelsen, der understreger, at bestyrelsesmedlemmer bør udpeges efter deres kvalifikationer og ikke efter politisk tilhørsforhold. Både Karsten Madsen og Søren Espersen er uddannet journalister. Hvor Madsen er fremkommet med en generel kritik af DR, har Espersen specifikt kritiseret DR's mellemøstkorrespondent, Ole Sippel. Kulturministeren må uddybe Karsten Madsen, der er kandidat til EU-Parlamentet for Venstre, er kritisk over for Søren Espersens offentlige kritik af Ole Sippel. Han mener dog samtidig, at kulturministeren har et forklaringsproblem, når han generelt afviser politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. »Hvor skal bestyrelsesmedlemmerne komme fra, hvis de ikke skal udpeges politisk? Skal han selv udpege dem alle, og er det ikke også en politisk udpegning? Eller tror han bare, at de vil falde ned fra himlen?« spørger Karsten Madsen blandt andet. Søren Espersen forsvarer også politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, men understreger samtidig, at han grundlæggende er enig i, at kritik af DR bør rejses internt frem for i medierne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen