Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stærke europæiske film til København

Copenhagen International Film Festivals konkurrenceprogram indeholder både tegnefilm, dokumentarfilm og en bred vifte af spillefilm fra det meste af Europa.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele to danske film er udpeget til at forsvare de danske farver, når den første Copenhagen International Film Festival (CIFF) løber af stabelen fra 13. til 20. august.

To en halv dansk film
Det er Jesper W. Nielsens 'Manden bag Døren' ('The Bouncer') med Nicolaj Coster Waldau, Iben Hjejle og Per Oscarsson i hovedrollerne og Torben Skjødt Jensens 'Afgrunden' ('The Tenth Muse') med Vera Gebuhr i den store hovedrolle som Danmarks store, internationale filmstjerne Asta Nielsen.

Eller måske er det mere rigtigt at sige to og en halv danske film. For svenske Anders Gustafssons første spillefilm 'Bagland' foregår i Danmark og har danske skuespillere på plakaten - og desuden er Anders Gustafsson uddannet fra Den Danske Filmskole.

De øvrige 11 film, som skal kæmpe om De Gyldne Svaner, kommer fra Norge, England, Spanien, Ungarn, Frankrig, Holland, Italien, Tyskland og Irland.

»Kvalitet og alsidighed har været de to vigtigste kriterier i udvælgelsen af film til competition. Samtidig har vi villet undgå film, som allerede har været i konkurrence ved de to store filmfestivaler i Berlin og Cannes. Det er lykkedes samtidig med, at vi har fået sammensat et meget alsidigt program, som både indeholder spillefilm, tegnefilm og dokumentarfilm«, siger programchef Michael Søby fra CIFF om programmet, som byder på fire debuterende instruktører samt fire verdenspremierer.

Årets film
Mest kendt herhjemme af de europæiske instruktører, som skal kæmpe om De Gyldne Svaner, er den tyrkiskfødte Ferzan Ozpetek, der bl.a. har lavet 'Det tyrkiske bad'. I 'Facing Windows' fortæller han historien om Giovanna, som pludselig får nok af at være både kærlig hustru og samtidig passe to jobs. Efter ni års ægteskab begynder hun at fantasere om en smuk, mystisk mand i vinduet overfor. Den store rolle som Giovanna spilles af Italiens nye store stjerne Giovanna Mezzogiorno, og 'Facing Windows' er netop kåret som årets film i Italien.

Også den ungarske film 'Hungarian Beauty' er udråbt som årets film i hjemlandet. En absurd familiekrønike, der viser flere generationers liv side om side i dagens Ungarn. Familien er også i centrum i Chris Kraus' tyske 'Scherbentanz' (Shattered Glass), hvor spørgsmålet er om familien vil bevare den pæne facade, eller om sandheden må komme på bordet for at redde liv. Moderen i filmen spilles af Margit Carstensen, som vi kender fra Fassbinbders 'Martha' og 'Petra von Kants bitre tårer'.

Aisling Walshs 'Song for a Raggy Boy' er baseret på Patrick Galvins roman af samme navn og bygger på en virkelig begivenhed i det katolske Irland, hvor en mand har modet til at stå op og kæmpe mod det hårde fascistiske regime på en irsk drengeskole i 1939. Filmen er ikke blevet mindre aktuel efter de senere års afsløringer af pædofili blandt de katolske præster i Irland.

I den lettere afdeling finder vi Bent Hamars norske 'Salmer fra kjøkkenet' - en underfundig komedie som baserer sig på virkelige eksperimenter i 1950'erne, hvor svenske forskere undersøgte, hvor meget svenske husmødre bevægede sig i et køkken, så man kunne fremstille mere rationelle køkkener.

Impotent Bodnia
Norge har to film med i konkurrencen, hvor 'Himmelfald' udgør genforeningen af Maria Bonnevie og Kim Bodnia, som også spillede sammen i den norske film 'Øjestikker'. Kim Bodnia var til stede da CIFF's program blev præsenteret i går, hvor han om filmen bl.a. fortalte: »Den foregår på et psykiatrisk hospital hvor jeg er en impotent psykiater. Når folk ved, hvor meget jeg lever mig ind i de roller, jeg spiller, vil de kunne forstå, hvor svære de syv ugers optagelser var i nærheden af så mange smukke norske kvinder. Men husk endelig at skrive til de danske kvinder, at det kun er på film, jeg er impotent«.

Blandt de mange filmfolk, som har film med i konkurrencen, og som var til stede i går, var også den 87-årige Vera Gebuhr, som spiller den aldrende Asta Nielsen i Torben Skjødt Jensens 'Afgrunden'. En film som foregår i 1964, hvor Asta Nielsen bliver kontaktet af en mand, som ønsker at portrættere hende. Men da instruktøren begynder at grave i forholdet til hendes datter, kommer sandheden for tæt på Die Asta. Om sin rolle fortalte Vera Gebuhr:

»Den oprindelige film 'Afgrunden' indeholder verdens første erotiske scene, hvor Asta Nielsen danser en apachedans for Paul Reumert. Den scenen fik jeg desværre ikke lov at lave i Torbens film. Dertil har jeg levet for længe. Men jeg har været utrolig lykkelig for at spille rollen. Man spiller så meget lort ind imellem, men denne rolle var jeg meget glad for. Selv om jeg var bange for at dø indimellem, når vi arbejdede fra syv morgen til fem aften«.

Og så kunne Vera Gebuhr tilføje, at hun skam havde mødt Asta Nielsen indtil flere gange.

»Som 21-årig kom jeg i et hjem, hvor Asta Nielsen også kom, og ved to-tre fester sad jeg ved samme bord som hende. Hun kunne godt lide mig, og hun forærede mig en vase og to lysestager til mit bryllup«.

De 14 film kæmper om Den Gyldne Svane i kategorierne: bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige og mandlige skuespillere, bedste manuskript og bedste fotografering. Desuden kommer flere af filmene med i kampen om publikumsprisen, som Politiken har sponsoreret og uddeler på festivalens sidste dag.

CIFF er i øvrigt fortsat på udkig efter en storsponsor, som er parat til at betale de 800.000 kr. som festivalen mangler i budgettet på ni millioner kr., fordi en storsponsor sprang fra i sidste øjeblik. Skulle det ikke lykkes, er det imidlertid ikke noget biografgængerne kommer til at mærke. Der vil i så fald blive skåret på nogle af præmiefesterne, og en større del af festivalarbejdet vil blive udført med frivillig arbejdskraft.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden