Cd'en har afløst lp'en, og på den begrænsede plads på cd-coveret har kunsten meget svært ved at trives. Der er plads nok til at skrive, at det er Omar Hakim på trommer og Branford Marseilles på sax, og hvis man presser teksterne ned i bananfluestørrelse, kan de også lige klemmes ind på et par sider i cd-coveret. En anden årsag er den stigende download af musik på nettet og kopiering via cd-brændere, der gør, at mange cd-covere i dag bærer navnet Mr. Platinum eller Verbatim, hvorpå der med sprittus er skrevet 'Ny Madonna' eller 'Fed musik november'. Hiphoppere stjæler Det sidste problem er der allerede fundet en række mere eller mindre lovlige løsninger på. For eksempel at hugge cd-coverne i pladebutikkerne, der ofte har dem stående fremme udenfor, godt nok uden cd'erne i, men dem har man jo allerede hentet fra nettet. »Jeg ved ikke, om det er, fordi der er lækre damer udenpå, eller fordi teksterne står i coverne, men det er mest hiphopperne, der stjæler covere fra os«, siger Torben Kjeldgaard fra Street Dance Records i Vestergade i København. Hos Street Dance Records har de i de sidste mange år kun haft fotokopier af pladecoverne i hiphop- og r&n'b-genren stående fremme. Også hos Guf i Larsbjørnsstræde ryger der hver uge et par covere ind under jakken, men her vil man ikke udskifte coverne med fotokopier. »Det er en del af kulturen, at folk skal have lov til at bladre i bogen og så videre«, siger Asger Olesen, salgsassistent i Guf. Men der er også andre mere fredelige måder at anskaffe sig et cover på. Dels kan man låne cd'en på biblioteket og så tage en kopi af coveret og cd'en. Det må man gerne, når blot det kun er til eget brug. Nettets grænseland Dels kan man også begive sig ud på de egne af nettet, hvor pop up-vinduer med tilbud om live sex fra et kollegieværelse i Boston blæser om ørerne på en, som efterårsblade i november. Her findes der nemlig nogle ganske brugbare sites, som indeholder i tusindvis af covere lige til at printe ud. Det er igen fællesskabet blandt piratkopisterne, der slår til. De sender covere rundt mellem hinanden, og nogle af dem samler så alle coverne på ganske velordnede sites. På den måde kan også alle leacherne, som er dem, som kun henter og aldrig giver, gå ind og hente coverne. Og det er ikke utydelige og ulæselige kopier af coverne, hvor billederne ser ud, som om de er taget med et af de grovkornede sort-hvidkameraer, der sidst blev brugt under slaget om Kursk på Østfronten i 1943, man finder på disse sites. Billederne er af høj kvalitet, og printet ud på en god farveprinter på fotopapir er de næsten ikke til at skelne fra originalen. I hvert fald ikke, når det står med ryggen til på sin vante plads i AT BO-reolen. Desuden er det ikke kun frontcoveret, man kan finde, man kan også finde bagcoveret, og selve det tryk, der sidder på cd'en. Så med lidt fingerfærdighed - og det rigtige udstyr - kan man lave en hjemmebrændt cd, man med lidt held kan sælge i en second hand-butik. Virtuelt cover Men uanset at der er mange muligheder for at få fat i cd-covere, så løser det jo ikke problemet med, at man siden lp'ens død har mistet en oplevelse, når man køber musik. Det håber firmaet iCover Interactive at gøre noget ved. Faktisk håber de på, at de dels kan give musikkøberne duften af pladecover tilbage, dels kan være med til at forhindre piratkopiering. Det skal ske ved, at kunstnerne laver et virtuelt cover på nettet, som man så kan sidde og surfe rundt på, mens man lytter til musikken. Et cover, man kun får adgang til, hvis man køber cd'en. En af bagmændene bag iCover Interactive er musikeren Michael Landin, der tidligere har spillet i band med Back to Back og Mona Larsen. »Jeg er jo vokset op med de store covere i 60'erne og 70'erne, hvor man tit sad og tænkte: Hold kæft et fedt cover. Og selv om man kopierede til kassettebånd, så var det altså fedest at eje pladen. Og det er sådan set lidt der, vi gerne vil hen igen. Det skal være fedt for brugeren, og man skal have noget ekstra«, siger Michael Landin. H.U.G. viser vejen Foreløbig er der kun én cd på markedet, der har et iCover. Det er Lars H.U.G.'s 'Save me from this rock'n'roll'. På indercoveret af hans cd står der et nummer, og hvis man taster det ind på websitet www.savemefromthisrocknroll.com, så får man adgang til Lars H.U.G.'s virtuelle cover. Det kan bedst beskrives som en form for musikvideo med valgmuligheder programmeret i flash, hvilket betyder, at stilen er holdt som en simpel tegneserie. Man kan også høre et par af Lars H.U.G.'s sange på sitet. Med tiden er det tanken, at iCovere også skal indeholde chat, adgang til at købe billetter over nettet og eventuelt forskellige interview med kunstnerne og backstagereportager, når de er på turne. Men kun hvis det lykkes for Michael Landin og hans kompagnoner at sælge ideen til pladeselskaberne. Foreløbig forhandler de med EMI om flere opgaver. Spørgsmålet er dog, om et virtuelt cover på nettet kan erstatte følelsen ved at ligge med et nytrykt cover i lænestolen eller sengen, mens musikken drøner ud af højttalerne. Når man sidder foran computeren, sidder man jo typisk på en kontorstol. »Så må man jo bare tage den bærbare med i seng«, siger Michael Landin.