Trusler om en grum skæbne regnede i sidste uge ned over den danske verdenspresse. Afsenderne var Zirkus Nemos Anders Lund Madsen og Søren Østergaard, der i et truende tonefald i et brev berettede om 'uheld', som har overgået de medlemmer af pressen, der har ignoreret tidligere invitationer til cirkussets pressemøder. Nogle var blevet bidt af krebs. Andre havde modtaget rykkere fra det lokale bibliotek. Bagsidens Departement for Trusselsbreve fra Insisterende Cirkusforetagender med Hang til Mafialignende Metoder (BDTICHMM) lod sig skræmme og drog let bævende af sted til gårsdagens pressemøde i den utilregnelige duos sorte telt på Holmen i København. Ved indgangen til teltet stod Anders Lund Madsen og Søren Østergaard foran plakaten: 'Zirkus Nemo - nu med neon'. Selvtilfredsheden lurede under deres store smil, da de trykkede BDTICHMM's udsendte i hånden og - som en hemmelig efterretning til deres pressekvinde - med tydelig og klar røst sagde: »Nå, så du er fra Politiken. Fra Politiken, ja, ja«. »Pyh«, tænkte BDTICHMM's kvinde i marken - eller rettere i manegen - »der reddede jeg lige mig selv fra pludselige rykkere for for længst glemte bøger og nap fra aggressive flodkrebs«. Efter nøje at have noteret sig navnene på samtlige fremmødte pressefolk hoppede det umage par i manegen, hvorfra de fortalte om deres storslåede 175-års jubilæumsforestilling. »Linie 3 har 25-års jubilæum til efteråret, og vi ved, at vi er 150 år ældre, så derfor må vi jo have 175-års jubilæum«, forklarede Søren Østergaard pædagogisk og tilføjede, at Zirkus Nemo i år har allieret sig med tre udenlandske artister, der blandt andet kan noget med reb og mange volt. »Og så har vi én levende fisk, der hedder Poul«, sagde Anders Lund Madsen, der i den forbindelse kunne afvise alle rygter om, at han i et forsøg på at ligne Fisken Poul ville lade sig karseklippe op til premieren i København 21. maj. Han kunne i øvrigt fortælle, at artisterne i årets forestilling vil være iført meget stramme trikoter i pangfarver - deraf plakatens 'Nu med neon'. Selv om de fremmødte pressefolk grinede af makkerparrets mundtlige optræden i manegen, spøgte truslerne og frygten tydeligvis stadig i alles bevidsthed. »For jer, der er mødt op, er der kun glæde og held forude«, lovede Anders Lund Madsen de ængstelige journalister, som igen og igen vendte tilbage til truslerne. Samtidig understregede han, at »trusler er et grimt ord.« Med fare for at tiltrække sig lidet ønskværdig opmærksomhed tog BDTICHMM's udsendte mod til sig og sagde: »I skriver i trusselsbrevet at, 'heldet har tilsmilet to praktikanter fra Politiken, der deltog i sidste års pressemøde. Den ene fik en gevinst på 40 kroner på et skrabelod, og den anden har ikke siden haft problemer med vægten'. Hvor har I jeres oplysninger fra - for det er jo løgn«, sagde undertegnede skingert. »Narj, jeg tror godt lige, de ved inde på Politiken, hvem det er, der siden pressemødet ikke har haft problemer med vægten. Men det er jo lidt tys-tys, for Tøger selv har jo lidt problemer, men han kommer heller aldrig til pressemøderne, så det er der ikke noget mærkeligt i«, sagde Anders Lund Madsen og pegede med en lang finger i retning af BDTICHMM's udsendte. »Og det der med skrabeloddet er jo, fordi de aldrig har opgivet det til skattevæsenet - så det er lidt hemmeligt, men jeg ved godt, hvem det er«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview