Pressefriheden og journalisters mulighed for at fortælle sandheden bliver et af de første ofre for krigen mod Irak, hvis den bryder ud. Allerede under Golfkrigen i 1991, der blev præsenteret som en 'ren' og nærmest forbilledlig krig, fik offentligheden kun en lille del af historien og i tilgift en stribe løgnehistorier. Bliver endnu værre De reelle tabstal - især for de civile - kom først frem langt senere, og krigen i Afghanistan er nærmest totalt mørklagt. Men nu bliver det værre, mener en række førende amerikanske journalister. »På baggrund af de hidtidige erfaringer med den nuværende Bush- administration og dens umiddelbare republikanske forgængere er der al mulig grund til at tro, at Washington i tilfælde af krig mod Irak vil udøve større kontrol med medierne end nogensinde før. Man vil bruge enhver taktik, fra manipulation til fortielser og direkte misinformation«, skrev David Shaw, mediekommentator på Los Angeles Times, allerede i september sidste år, og de seneste måneder har ikke gjort ham mere optimistisk. Manipulation David Shaw er blot én af de amerikanske topjournalister, som frygter en bølge af fortielser, manipulation og løgnagtighed i de kommende uger, og det er allerede gået i gang. Howard Kurtz, mediekritiker på Washington Post, er dybt bekymret over, at journalisterne stiller sig til rådighed for alle de 'rygter', 'lækager' og 'afsløringer', der kommer ud af regeringskontorerne i Washington. I ni ud af ti tilfælde er der tale om ren og skær manipulation, hvilket ikke fremgår af pressens behandling af dem, siger Howard Kurtz til tidsskriftet Editor & Publisher. Selvcensuren i amerikansk presse risikerer også at gøre dækningen endnu mere ukritisk end i 1991. Det politiske og psykologiske klima i USA efter terrorangrebene i New York og Washington 9. september 2001 indbyder ikke til kritik af det officielle USA, og i tilfælde af krig smækker alle hælene sammen. Mange er direkte bange for at blive opfattet som upatriotiske, mener Orville Schell, dekan for Berkeley Universitets journalistskole. Censur og selvcensur Det så faktisk allerede slemt ud under Golfkrigen i 1991, skriver journalisterne Norman Solomon og Reese Ehrlich i en ny bog med titlen 'Target Iraq: What the News Media Didn't Tell You' ('Målet Irak: Hvad nyhedsmedierne ikke fortalte Dem'), hvor de gennemgår den amerikanske regerings benhårde kontrol med medierne. Alle nøje udvalgte nyheder og oplysninger blev givet ved pressebriefinger i Saudi-Arabien og i Pentagon. De elektroniske medier blev i krigens første dage bombarderet med billeder af flyangreb, der lignede versioner af populære computerspil, og det samt optagelserne af de brændende oliefelter var billedet, der stod tilbage af den krig i offentlighedens øjne. Alt skulle kontrolleres En anden journalist, Patrick Sloyan, dækkede krigen i selve Golfen for Newsday. »Journalister fik ikke lov til at bevæge sig uden militær eskorte. Alle interview blev kontrolleret af militæret. Hver linje i en artikel, hvert foto, hver filmstrimmel skulle godkendes - censureres - før de blev sendt«, skrev han for nylig i en artikel, og hans karakteristik af de oplysninger, den militære øverstkommanderende, nuværende udenrigsminister Colin Powell og general Norman Schwarzkopf i Golfen gav, er meget oprigtig: »Det meste var direkte misvisende«. I den aktuelle debat erkender selv meget kritiske journalister, at militæret naturligvis ikke kan give følsomme oplysninger, og at de 'glade' dage fra Vietnamkrigen eller Anden Verdenskrig er slut, hvor journalister og fotografer var med 'drengene' ude i kampzonen. Men udsigten til total manipulation får selv meget systemtro amerikanske medier til at tænde advarselssignalerne. PR-folk manipulerede Mange pressefolk som Solomon og Erlich minder om, at regeringen ved indledningen til krigen i Afghanistan gentog nummeret fra Golfkrigen og hyrede flere reklamebureauer, som rådgav om mediestrategien. Det var blandt andet et af de bureauer, der gav militæret ideen til historien om Saddams blodtørstige tropper, der myrdede børn i kuvøser i Kuwait. Der kan siges meget ondt om Saddam Hussein. Men denne historie var løgn, og den nåede at gå verden rundt. Mindre utrolige, men ligeså usande historier blev sat i omløb og trykt verden over, mens de amerikanske fly og soldater nærmest blev fremstillet som sanitetstropper, der førte en ren krig. Billederne af ofre var sjældne på trods af, at krigen ifølge visse oplysninger - men også her er der usikkerhed - kostede 100.000 mennesker, herunder 15.000 civile, livet. Befolkningen må ikke se grumme billeder Til gengæld var billederne af dræbte, irakiske soldater i en tankkolonne på vej væk fra kampzonen en streg i den amerikanske regning, siger en dansk officer med kendskab til det amerikanske militærs mediestrategi. »De var meget slemme, og den slags billeder kan USA ikke tillade sig en gentagelse af. Skrækscenariet i Det Hvide Hus er reportager med irakiske ruiner, dræbte børn og brændte soldater i en 21. århundredes version af et af Anden Verdenskrigs store slag. Det vil en amerikansk præsident ikke kunne overleve. Derfor skal den form for gammeldags krig undgås, og hvis den kommer, skal befolkningerne ikke se billeder af det«, lyder hans vurdering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00








