Kunstneren J.F. Willumsens meget fantasifulde og provokerende hus i Hellerup bliver i de kommende måneder restaureret totalt og derefter indrettet til bolig for en dansk eller udenlandsk kunstmaler, musiker eller multimediekunstner. Rugekasse for verdenskunst Meningen er dels at bevare Willumsens fredede ateliervilla i Hellerup for eftertiden under de bedst tænkelige betingelser og samtidig skabe en rugekasse for ny verdenskunst, lyder det fra Fonden Realdania. Fonden Realdania købte for kort tid siden huset af kunstmaleren Mogens Andersen, der har boet og arbejdet i det siden begyndelsen af 1960'erne. Han overtog det efter J.F. Willumsens anden hustru, maleren og billedhuggeren, Edith Willumsen. Håndsrækning til dygtige kunstnere »Et hus som Willumsens ateliervilla bør ikke stå tomt. Gennem snart hundrede år har det været bolig og arbejdsværksted for tre markante danske kunstneres liv og virke. Det formål synes vi er værd at bevare og føre videre, og derfor har vi besluttet at give samtidens kunst en håndsrækning og tilbyde dygtige kunstnere at kunne bo og arbejder her i en afgrænset periode«, siger direktør Flemming Borreskov fra Fonden Realdania. Ifølge Flemming Borreskov vil en komite af kendte danske kulturpersonligheder inden for det nærmeste år pege på husets første æresgæst. Men først skal huset gennemgå en gennemgribende renovering. Utraditionelt hus Der er tale om et meget utraditionelt hus og dermed en utraditionel æresbolig. Willumsen var frem til sin død i 1958 en af de mest fremtrædende danske malere, hvis værker blandt andet kan ses på Willumsen-museet i Frederikssund. Han tegnede selv huset i Hellerup, som blev opført mellem 1906-1908, og han boede selv i huset til 1928. De 365 kvadratmeter fordeler sig på to og et halvt plan med en række uventede lysindfald, for huset var også malerens arbejdsplads. Taget er grøntglaseret tegl, ydermurene er engelskrøde, og et rundt tårn er med til at gøre huset synligt. Bizar og talentfuld øjenlyst Eller som Mogens Andersen og kunstnerkollegaen Søren Melson skrev i et postkort til deres mester, J.F. Willumsen: »Den bizarre og talentfulde øjenlyst lyser ud fra huset. Man kan se det fra kystbanen på vej fra skoven eller cyklende i Ryvangs Alle. Det sender signaler ud til omgivelserne, i hvert fald til mennesker med øjne og sanser for synets kunst«. En bombe i de velopdragne omgivelser Kunsthistorikeren Broby Johansen havde derimod - vanen tro - sans for de skarpe formuleringer: »Et grimt hus, ikke to meninger om den ting. Men det ligner altså ikke de andre. (.) Alt er besynderligt på det. Et højst forskruet, et desperat hus, en bombe i de velopdragne omgivelser«, skrev han i bogen, 'Gennem det gamle og det ny København', fra 1963.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema







