Det Kgl. Teaters direktør, Michael Christiansen, siger, at der er en vis konservatisme indbygget i dansk teater. Meldingen kommer efter, at den kontroversielle schweiziske instruktør Stefan Bachmann har anklaget dansk teater for at være ekstremt gammeldags. Både dansk teater og ledelsen på Det Kgl. Teater fik onsdag en over nakken af den kontroversielle schweiziske instruktør Stefan Bachmann, der i et interview i den tyske avis Tagesspiegel kaldte dansk teater gammeldags. Bachmanns udfald kommer efter Det Kgl. Teaters aflysning af instruktørens udgave af »Hamlet«, hvor en mongolid kvinde skulle spille Ofelia. Bachmann: Dansk teater er ekstremt gammeldags »Dansk teater er ekstremt gammeldags i modsætning til den avantgardistiske danske film, selv om det er de samme skuespillere, der spiller med. Det er lige omvendt i Schweiz og i Tyskland«, siger instruktøren til Tagesspiegel. Bachmann henviser ikke uden tilfredshed til, at filminstruktøren Lars von Trier i et læserbrev i Politiken har sagt, at Det Kgl. Teater burde lukkes som følge af aflysningen af »Hamlet«-opsætningen. Teaterdirektør kan følge kritik Teaterdirektør Michael Christiansen kan godt følge Bachmann i hans kritik af dansk teater. »Han har ret i, at der i dansk teater er indbygget en vis konservatisme, men det er også den konservatisme, vi og andre teatre er ved at kradse i. Men det er klart, at der i tysktalende teatre foregår ting, som er langt mere vidtgående end herhjemme«, siger Christiansen. Teaterdirektør ville ikke udøve tvang I interviewet i Tagesspiegel siger Bachmann også, at at ledelsen på Det Kgl. Teater tog helt fejl, da den uden hans viden fritstillede de tre skuespillere, som ikke ønskede at medvirke i 'Hamlet'. »Med tre afbud hverken kunne eller ville jeg arbejde videre«, siger Stefan Bachmann. Det var teaterdirektør Michael Christiansen, der traf beslutningen om at fritstille de skuespillere, som ikke ønskede at medvirke i »Hamlet«. »Da Stefan Bachmann tog af sted 30. maj, vidste han, at adskillige skuespillere havde givet udtryk for stor tvivl om, hvorvidt de kunne fortsætte. Der havde været møder. Der var skrevet breve. I dagene efter kom der flere breve til Klaus Hoffmeyer (skuespilchef, red.) og mig. Da stod det klart, at de pågældende skuespillere ikke ville deltage. Derefter var spørgsmålet, om skuespillerne skulle tvinges, og det skulle jeg afgøre«. »Jeg traf så den beslutning - uden at tale med Stefan Bachmann - at der ikke ville blive udøvet tvang. Derefter fik han besked om, at sådan var dét, og det er han naturligvis blevet bitter over, for han har den opfattelse, at der burde være udøvet tvang. Det bliver jeg nok aldrig enig med ham om«, siger Michael Christiansen. Fredag nyt om erstatning Ifølge skuespilchef Klaus Hoffmeyer udsender teatret fredag en meddelelse om, hvad der videre skal ske efter den aflyste forestilling. »Vi undersøger, hvor mange af vores produktioner, som vil kunne trække nogle flere publikummer, og vi har bevilget os selv et par uger til at finde noget andet. Men det er ikke garanteret, at det lykkes. Hellere ingenting - end bare noget andet - siger skuespilchefen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen