Det sker sjældent. Men denne gang lykkedes det. Sidste år fik en spansk milliardær stjålet 19 malerier for omkring 230 millioner kroner - flere af dem var mesterværker af for eksempel Brueghel, Pisarro og Goya. Først efter et års efterforskning skete der noget. Sammen med FBI's kontor i Madrid - det amerikanske forbundspoliti har 40 kontorer i Europa - har det spanske politi netop lavet en razzia, hvor ti af værkerne blev fundet og tre personer anholdt. En af de største sager om kunsttyveri var blevet løst. Næsten. Politiet mangler stadig at finde de sidste værker, der måske allerede er solgt på det sorte marked. Lav opklaringsprocent For værkerne vil aldrig kunne sælges på en auktion. De er for kendte, og deres kunsthistoriske værdi for stor til, at de bare kan forsvinde. Det er netop kernen: : »Vores opklaringsprocent er meget lav - omkring ti procent«, siger Lynne Chaffinch, der sidder i Washington som leder af FBI's specialenhed for kunsttyverier. Opklaring kun for de tålmodige Kunsttyverier er den fjerdestørste organiserede kriminalitet i verden, kun overgået af narkohandel, våben og hvidvaskning af penge. Hvis sagerne bliver opklaret, går der for det meste flere år. »Af en eller anden grund er det ofte efter 20-30 år, at genstandene dukker op igen. Det kan være noget, der er stjålet i Frankrig for 20 år siden, som vi så finder i USA. Vi holder meget øje med kunstmarkedet, og sagerne i vores database kan ikke blive forældede«, siger hun. Databaser i brug I FBI's database ligger der 10.000 sager og Interpol har omkring 26.000 - heraf 228 danske. Det private Art Loss Register i London har 126.000 sager. Databaserne er blevet et stadig vigtigere element i samarbejdet mellem de forskellige landes politi. Handlen med tyvekosterne er blevet mere global, men hvor store beløb det drejer sig om, er svært at sige. De forskellige bud spænder fra mellem ti og 80 milliarder kroner.