Lad os begynde med den gode nyhed, hvad angår den kunstkriminelle verden. I årets 11. time blev bagmændene bag et af årets alvorligste museumstyverier anholdt, og de 68 stjålne museumsgenstande bliver nu returneret til montrerne i Det Arkæologiske Museum i Olympia, Grækenland. LÆS OGSÅBerømt græsk museum udsat for voldsomt røveri De tre mænd, der om morgenen 17. februar plyndrede museumsbygningen i Olympia efter at have bagbundet og kneblet en kvindelig vagt, blev nemlig anholdt i sidste måned, da de forsøgte at sælge tyveriets mest spektakulære genstand: en mere end 3.000 år gammel bronzering. Manden, tyvene forsøgte at afsætte ringen til, var en undercoverpolitibetjent, og efter afhøringer af de tre anholdte lykkedes det myndighederne at lokalisere resten af de uerstattelige kulturværdier. De var alle fra udgravninger af et område, som arkæologerne mener var en helligdom fra omkring år 1000 f.Kr.
Den dårlige nyhed
Den dårlige nyhed er, at 2012 bød på flere store museumsrøverier, og at de ved årets udgang stadig er uopklarede. Tendensen er, at tyverier fra museer og private samlinger i typisk Schweiz, Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland ofte kan spores til kriminelle bander på Balkan. »Det er i sandhed et problem. Især serbiske kriminelle har gentagne gange stået bag tyverier i andre europæiske lande, og det er vores formodning, at de tager kunstgenstandene med tilbage til Serbien«, siger Karl-Heinz Kind, der i Interpols hovedsæde i Lyon er koordinator ved den særlige enhed for kunstkriminalitet. Kunst- og kulturforbrydelser er ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI en international kriminel branche i vækst, hvor der årlig stjæles for et beløb svarende til 34 milliarder kroner. LÆS OGSÅPicasso-maleri stjålet under strejke i Grækenland Men da det samtidig er en broget branche, som dækker alt fra tyveri, bedrageri og plyndring af arkæologiske udgravninger til illegal handel, findes der, ifølge Interpol, næppe en fuldkommen præcis opgørelse. Interpols egne statistikker viser f.eks., at især Italien og Frankrig er meget berørt af kunsttyverier. Men, siger Karl-Heinz Kind: »Det kan skyldes, at netop de lande har sat hårdt ind i forhold til netop den form for kriminalitet og i højere grad rapporterer til os«. Men én ting kan siges med sikkerhed: at kriminelle drages af kunsten. En af årsagerne er, at det forekommer nemt at berige sig med mesterværker til millioner frem for anden berigelseskriminalitet. »Kunsten er ofte dårligere beskyttet end kontantbeholdningen i banker og pengetransporter. Det er vigtigt for kunsten at være eksponeret, hvis den skal virke. Kunsten mister sin funktion, hvis den skal befinde sig bag et gitter«, som Karl-Heinz Kind siger. Profil af en forbryder På Interpols liste over årets største enkeltstående kunstforbrydelser er, foruden det netop opklarede væbnede røveri i Olympia, tre andre større uopklarede sager: I årets første måned blev ligeledes et museumsrøveri begået i Grækenland, denne gang i Nationalgalleriet i Athen, hvor tyve forsvandt med fire værker, blandt andet af Picasso og Mondrian. Samme måned blev et groft røveri begået i et privat hjem i La Hulpe, Belgien, hvor tyvene fik tre malerier af Pieter Brueghel den Ældre med sig. Og sidst, men ikke mindst er på Interpols top-3-liste røveriet fra Kunsthal Museum i Rotterdam i Holland, hvor i alt syv værker af verdensnavne som Picasso, Gauguin, Monet og Matisse blev stjålet i oktober. Det er alle »meget sensible sager«, som hverken Interpol eller det lokale politi vil gå ud med detaljer om, før sagerne er opklaret, understreger Karl-Heinz Kind. Men en profil af de typiske kunsttyve giver han gerne: »De er yderst professionelle, når det handler om at udføre selve tyveriet, overkomme alarmsystemer og andre sikkerhedsforanstaltninger og at få fingre i genstandene. Og de benytter sig af forskellige metoder, såsom trusler og vold, og ofte er de bevæbnede«.
Intet kendskab til kunst Men næste fase, at omsætte kunsten til kontanter, har de kunstkriminelle ofte slet ikke taget højde for, forklarer Karl-Heinz Kind. »Der er ikke tale om connaisseurship. De kriminelle har slet ikke forståelse for, at de ikke kan sælge en Picasso eller en Cézanne uden at blive opdaget. Afpresning af museet eller forsikringsselskabet ser vi ofte, når de går i panik og opdager, at de ikke kan sælge genstande uden at få problemer«. Andre muligheder, som de kriminelle griber til, er at forsøge at bytte kunstgenstande til andre værdier eller at gemme dem, indtil opmærksomheden er løjet af. LÆS OGSÅMuseumsledelse: De stjålne mesterværker kan ikke sælges Det er her, Interpols database over stjålen kunst og den engelske database The Art Loss Registers er blevet vigtige redskaber for det lokale politi, auktionshuse, kunsthandlere og kunstsamlere. Nu kan alle og enhver finde ud af, om et givent kunstværk er most wanted. Ved The Art Loss Register i London har man især de seneste år haft Balkanlandene i kikkerten, fordi man anser dem for at være centrum for kriminelle bander. De står ofte, lyder vurderingen, bag museumsrøverier på europæisk jord, især fra museer og private samlinger i typisk Schweiz, Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland. Det engelske firma har ligefrem arbejdet aktivt i regionen for at formindske problemet og har de senere år på den måde tilbagebragt kunst til en værdi af 28 millioner kroner. »I nogle tilfælde har vi optrådt som købere og infiltreret de såkaldte ejere for at opnå informationer og få genstande tilbage«, forklarer direktør Julian Radcliffe. I april lykkedes det imidlertid serbisk politi alene under en politirazzia at finde det voldsomt eftersøgte maleri af Cézanne 'Dreng i en rød vest', der af maskerede røvere blev stjålet fra et schweizisk museum i 2008 og vurderet til at have en værdi af omtrent 700 millioner kroner. Politiet fandt maleriet skjult i en bildør. Balkanlandene er selv begyndt at øge indsatsen for at bekæmpe banderne, forklarer Julian Radcliffe, »men den kriminelle kultur stikker dybt«. Den store tragedie Løfter vi blikket en smule, må Syrien sættes på kortet som det sted, der i 2012 lå under for de største kulturforbrydelser, selv om fokus nødvendigvis er på den menneskelige tragedie i det borgerkrigshærgede land. »Meget forståeligt har vi ikke regelmæssige rapporter fra Syrien på det punkt, men ifølge vores kilder har den aktuelle situation store konsekvenser for kulturarven, der ødelægges og plyndres. Ifølge hvad vi hører, smugles arkæologiske genstande via Jordan og Tyrkiet. Det er vi ved at undersøge«, siger Karl-Heinz Kind, der peger på Golfregionen og kunstmarkedet i Vesteuropa og USA som sandsynlige aftagere. Ingen kender det præcise omfang af ødelæggelserne og plyndringerne. Men danske Ingolf Thuesen, der er arkæolog og leder Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, peger i retning af mindst to store kulturelle tab, der tegner sig allerede nu. LÆS OGSÅSyrien kan miste mere kulturarv end Irak Man ved, at den antikke orientalske basar i byen Aleppo, der er på Unesco's liste over verdenskulturarven, er nedbrændt. Og i byen Hama er det lokale museum plyndret. »I Hama har danske arkæologer være aktive siden 1930'erne. Jeg var med i opbygningen af museet i 1999. Her er en lille forgyldt gudefigur fra bronzealderen væk«, forklarer Ingolf Thuesen, der blandt andet informeres af arkæologer i landet. »I første omgang handler det selvfølgelig om at få bragt borgerkrigen og den menneskelige tragedie til en ende. Men vi er en gruppe, der proaktivt er gået i gang med at forsøge at skabe et overblik over, hvad der er sket med kulturarven, så vi hurtigt kan være på banen, når vi får et nyt regime i landet. På det tidspunkt vil vi hjælpe syrerne med at få deres historie tilbage«, siger Ingolf Thuesen. »Det svarer til, at vi i Danmark havde fået nedbrændt de store museer, der dokumenterer vores historie«.