Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mangler. Almindeligvis savner store statuer en eller anden ekstremitet, eller et hoved, og når det drejer sig om græske og romerske skulpturer, ved vi i dag, at vi også må undvære deres oprindelige bemaling.
Foto: MORTEN LANGKILDE (arkiv)

Mangler. Almindeligvis savner store statuer en eller anden ekstremitet, eller et hoved, og når det drejer sig om græske og romerske skulpturer, ved vi i dag, at vi også må undvære deres oprindelige bemaling.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstredaktør: Vi beundrer mangler og rekonstruktioner i kunstens verden

Hvad er værst? At undvære et helt værk eller blot en original detalje i et værk?

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig bragte medierne en historie om en betænksom mor, der af bare moderkærlighed ødelagde for ca. 1 milliard kroner kunst. For at destruere beviserne på, at hendes søn havde stjålet noget, brændte hun tyvekosterne i sin kakkelovn. Desværre – for kunsthistorien – var de efterlyste genstande malet af Pablo Picasso, Claude Monet, Henri Matisse, Paul Gauguin, Lucian Freud m.fl.

Disse værker kan ikke erstattes eller rekonstrueres med kopier. De er aske .

LÆS OGSÅ

Det er noget andet med den knælende soldat, der i slutningen af maj i år blev stjålet fra svenskeren Öyvind Fahlströms værk 'Green Pool' fra 1968-69, fra Charlottenborg. Tyveriet er omtalt i Politiken de seneste dage. I dette tilfælde er værket dog stadig så intakt, at der gik omkring tre måneder, før tyveriet blev opdaget.

Et mærkeligt tyveri. For figuren i sig selv er ikke noget værd. Men værket uden figuren er heller ikke noget værd. Under alle omstændigheder: Væk er den lille soldat, og det har fået store konsekvenser.

I mangel af bedre
Siden Fahlströms død i 1976 har hans enke varetaget ansvaret for hans efterladte værk. Tyveriet har medført, at værket 'Green Pool' aldrig igen vil blive vist offentligt. For den kunstneriske helhed, som værket repræsenterede, eksisterer ifølge hende ikke mere.

Så følsomme er vi normalt ikke, når det gælder ældre kunst. For her plejer man at være taknemmelig over for alle de mirakler, som konservatorer o.l. gennem århundreder har udrettet. For alle værker ændrer sig over tid. Hvis værket er et maleri, skal det til stadighed konserveres og restaureres for bare tilnærmelsesvis at ligne sit såkaldt ’sande jeg’.

Siden tidernes morgen har naturkatastrofer, krige, religiøse konflikter, franske revolutioner etc. gjort helt uoverskuelige indhug i alverdens kunstbestand. Det er meget få antikke kunstværker – om overhovedet nogen – der er bevaret bare nogenlunde intakt.

Almindeligvis savner store statuer en eller anden ekstremitet, eller et hoved, og når det drejer sig om græske og romerske skulpturer, ved vi i dag, at vi også må undvære deres oprindelige bemaling. Men manglerne har vi vænnet os til i en sådan grad, at de slet ikke mere opfattes som mangler.

Rekonstruktioner
Læseren skal ikke trættes med opremsninger af alle de kunstneriske ødelæggelser, som de billedfjendske, såkaldt ikonoklastiske retninger i religionshistorien har gjort sig medskyldige i.

F.eks. nåede reformationen at få ganske meget på samvittigheden i 1500-tallet, da kirkerne i de nordeuropæiske lande skulle renses for deres inventar og ældre katolske udsmykninger. Alligevel er disse indhug i bestanden småting, målt med hvad det tyvende århundredes totalitære politiske systemer har fået fjernet fra jordens overflade af samtidskunst.

Skulle man undvære hele værket, fordi det efter tyveriet er forvandlet til et fragment af sig selv og derfor – af nogen – anses for ødelagt og værdiløst?

Anderledes forholder det sig med den ældre klassiske kunst, som i alle verdenshistoriens departementer har været eftertragtet krigsbytte. Man kan blive helt ør i hovedet af at læse om Jan van Eycks store Ghent-altertavle og dens omtumlede skæbne.

Fordi værket er et af verdenskunstens absolutte vidundere, er det altid blevet efterstræbt, men der er også altid blevet passet godt på det. Dog ikke godt nok. For i 1934 blev en af altertavlens sidefløje stjålet – og aldrig genfundet.

Så når vi i dag falder i svime over det mægtige billede, er det værd at huske på, at en betragtelig del faktisk er en rekonstruktion. Når man kan imitere et ældre nederlandsk maleri så godt som i Ghent, lader det sig nok også gøre at lave en brugbar kopi af Fahlströms savnede soldat.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er værst?
Skulle vi også vælge at undvære guldhornene, fordi de kun kendes i de kopier, der blev fremstillet i 1859-60, efter at originalerne blev stjålet og omsmeltet i 1802?

Og skulle vi lade være med at kigge på Rembrandts 'Danae', hvis vi i dag besøger Eremitagen i Sankt Petersborg? For i 1985 blev maleriet angrebet af en tosset nationalist, som ikke bare kastede ætsende syre på lærredet, men også skar i det flere steder med en kniv.

Tolv år tog det konservatorerne at redde 'Danae' så meget, som det kunne reddes. Men maleriet var for evig forandret. Alligevel bliver det fremvist som et værk af Rembrandt.

Hvad er værst? At undvære en original detalje i et værk, fordi detaljen er f.eks. stjålet? Eller at skulle undvære hele værket, fordi det efter tyveriet er forvandlet til et fragment af sig selv og derfor – af nogen – anses for ødelagt og værdiløst? For mig er der ingen tvivl.

Kunst og penge

Selvfølgelig kan det ikke diskuteres, hvad der vil være bedst. Det ville være at kunne skrue historien tilbage og få alle de savnede originaler intakt tilbage, også Fahlströms. Men det sker næppe.

Kunsttyve fortryder sjældent noget. Det værste er, at de heller aldrig bliver klogere.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De tror, at kunst kan give dem noget og måske gøre dem rigere. Men uanset hvor vanskeligt det efterhånden er blevet at stjæle fra de store museer, er det endnu vanskeligere at omsætte stjålen kunst til rede penge.

Bortset fra besøgstal er kunsttyverier selvfølgelig et af de bedste statistiske udtryk for, at rigtig mange mennesker stadig interesserer sig for kunst. Hvis den altså kan omsættes til andet end kunst.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden