Med brasiliansk rap fra de fattige favelaer i Rio, portugisisk fado og dans fra Kap Verde kunne generalsekretæren for Århus Festuge torsdag med rette kalde sit sprudlende program for internationalt. Temaet er Lusofonia - lyd fra den portugisisktalende og -dansende verden, og i mere end én forstand får årets festuge da også rod i en kultur hinsides landets grænser: Støtte fra Brasilien Faktisk har den brasilianske kulturminister besluttet sig for at hjælpe festugen med for 2,5 millioner kroner flybilletter og kunstnerhonorarer. Dermed tegner han sig noget paradoksalt for en støtte på nogenlunde dobbelt så meget som den danske kulturminister. »Der er stadig tre måneder til festugen, men situationen er her og nu, at vi har fået 1,3 millioner kroner fra Kulturministeriet. Fra Brasilien har vi fået omkring det dobbelte«, siger Festugens generalsekretær, Dieter Jaenicke. 'En vis ubalance' Dieter Jaenicke vil ikke beklage sig over den danske stats støtte - i hvert fald ikke før han sammen med Århus-borgmester Louise Gade (V) har været til møde med kulturminister Brian Mikkelsen (K) og eventuelt fået flere penge. Men han synes, at der er »en vis ubalance«. »Århus Festuge er ikke bare lokal, den er national, ja, international, og vi har brug for penge til at holde det kunstneriske niveau«, understreger generalsekretæren, der er stolt af det niveau, han nu præsenterer. Gigantisk sambaforestilling Festugen åbner i den sidste weekend af august med en gigantisk sambaforestilling, der skal fortælle dronningen og det øvrige gallapublikum i Musikhuset Århus om sambaens udvikling og historie fra favela'ernes slum i Rio de Janeiro til de store, etablerede musik- og dansescener. Når Festugen godt en uge senere er omme, vil den også blive sluttet i favela'erne. Dieter Jaenicke har fået den i Brasilien populære rapsanger MV Bill fra en af de store favela'er i Rio til at komme og give sit første show uden for det amerikanske kontinent, et show, der vil indgå som en del af hiphop-festivalen Aarhus Took It. »De fleste europæere tror, at en favela udelukkende byder på vold og fattigdom. Det gør den også, men den er mere end det, og jeg glæder mig til at præsentere den totale vildskab af en uplanlagt arkitektur og den rigdom på kultur, som en favela også er«, understreger Dieter Jaenicke, der har besøgt MV Bill i favela'en efter først at være blevet eskorteret indenfor af lokale. Generalsekretæren, der selv er brasiliansk gift og har en lejlighed i Rio de Janeiro, taler portugisisk og har gode kontakter på stedet. Signal om fred Mozambique, Angola, Guinea-Bissau og Kap Verde vil blive præsenteret i Århus med blandt andet dans og teater, mens hovednavnet fra Portugal bliver fadosangerinden Mísia. Parallelt med programmet fra især Brasilien kommer for eksempel den belgiske teatermand Luk Perceval med en fortolkning af Shakespeares 'King Lear', australsk skyggeteater ved Nigel Jamieson samt kirkesang af den libanesiske nonne Marie Keyrouz eller 'Fredens Budbringer'. Hun akkompagneres på Festugens sidste aften af otte sangere med forskellig tro og etnisk oprindelse - et signal om fred, der ikke er tilfældigt valgt fra Dieter Jaenickes side.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








