Som han tidligere har bebudet, nedlægger kulturminister Brian Mikkelsen (K) Kulturrådet for Børn. I løbet af foråret 2003 skal rådet afløses af et nyt netværk, der endnu ikke har fået navn. Brian Mikkelsen udsendte fredag en meddelelse om, at det nye netværk »vil skabe en langt mere helhedsorienteret indsats for børnekultur«. Indsamle og formidle erfaringer Det kommende netværks opgave bliver især at indsamle og formidle erfaringer med børnekultur og sørge for, at netværket mellem forskellige områder inden for børnekultur fungerer. Trods nedlæggelsen er formanden for Kulturrådet for Børn, Bjarne Petersen, stadig fortrøstningsfuld på børnekulturens vegne. Bevarelse af fokus »Det interessante er jo ikke, om man har noget, der hedder Kulturrådet for Børn eller ej. Det væsentlige er, at der fortsat vil være fokus på børnekultur som et selvstændigt område«, siger han. Det nye netværk kommer foreløbig til at bestå af folk fra Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og det nye Kunstråd. I begyndelsen vil også nogle medarbejdere fra Kulturrådet for Børn deltage. Bjarne Petersen ser dog gerne, at listen suppleres med repræsentanter for f.eks. Kommunernes Landsforening, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og hele det frivillige ungdomsarbejde. Fem mio. til nyt netværk Alt i alt bruger statslige kulturinstitutioner ifølge nye opgørelser fra Kulturministeriet over 300 millioner kr. om året på kulturaktiviteter for børn. Det nye netværk får 5 millioner kr. at arbejde med. Det er kulturminister Brian Mikkelsens ambition, at netværket skal give børnekulturen større gennemslagskraft for nogenlunde de samme penge. Til gengæld er det ikke ministerens vision at give netværket stor selvstændig kompetence. Netværket skal årligt lave en tilstandsrapport om børnekultur direkte til ministeren, og heri kan det godt fortælle ministeren, hvis bestemte områder trænger til et løft. Mere magt til Brian M. Men kulturminister Brian Mikkelsen selv får større magt over og ansvar for børnekulturen. På det punkt følger ministerens nedlæggelse af Kulturrådet for Børn et mønster, som også har været gældende i forbindelse med f.eks. omstrukturering af kunststøtte og indholdet af det nye medieforlig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema







