Uanset hvordan kulturminister Brian Mikkelsen (K) har tænkt sig at strikke en plan om en privatisering af TV 2 sammen, vil stationen aldrig kunne udligne de tabte licensindtægter med reklameindtægter. »Selv om regeringen vælger at bløde op på reklamereglerne, vil det aldrig, aldrig nogensinde kunne udligne de penge, TV 2 får i licens i dag«, siger tv-direktør Johan Boserup fra Mediebureauet OMD, og kollegaen fra mediebureauet Carat er enig. »Hvis TV 2 skal hive den tabte licens ind i øget reklameindtægter, skal de ud og hente en halv milliard kroner på et marked, som i alt er på to milliarder kroner. Det er ikke realistisk«, siger kontaktchef Jan Møller. Tidligere har blandt andet medieforsker og professor Frands Mortensen fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet sagt, at programfladen for et privatiseret TV 2 meget hurtigt vil komme til at ligne det TV3, vi kender i dag. Den teori bakkes nu op af mediebureauerne. Men hos mediebureauerne - der hjælper virksomhederne med at placere deres reklamekroner på de forskellige tv-stationer - er man imidlertid ikke meget for at tale dårligt om en eventuel privatisering af TV 2. Alligevel erkender de, at det bliver umuligt for TV 2 at sende lige så mange danske programmer og nyhedsudsendelser, som stationen sender i dag. Nyheder er dyre »Man vil nok ret hurtigt se en programpolitik, der er mere i stil med det, man ser på de rene kommercielle stationer som TV3 og TvDanmark. Man vil udelukkende satse på det, som der er seere i«, siger Jan Møller og fortsætter: »Det vil givetvis sætte børneprogrammerne under pres. Jeg kan også forestille mig, at TV 2's regioner bliver truet. Der vil generelt blive blændet ned på kvaliteten og ikke mindst egenproduktionerne. Dermed vil der sikkert også komme færre store satsninger, som kan være trækplastre for TV 2. Nyheder er også meget dyre at lave, så selv om jeg ikke tror, det vil gå som på TV3, hvor alle former for nyhedsudsendelser blev droppet, vil de givetvis blive lavet i en anden og mere billig form«, siger Jan Møller. I sidste ende kan det betyde, at de danske seere zapper væk fra TV 2, mener Jan Møller. Og Johan Boserup fra OMD er enig. »Penge og seertal hænger sammen. Ja, man kan sagtens lave dårligt, dyrt fjernsyn, som ingen gider se, men set i et bredere perspektiv er penge lig med kvalitet. Og kvalitet er lig med seere«, siger Boserup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00








