Gamle limrester og mug på tegningerne var nogle af de få spor overinspektør på Statens Museum for Kunst, Chris Fischer, havde, da han besluttede at kortlægge og ordne dele af den store samling tegninger i Den Kgl. Kobberstiksamling. Sporene førte til en glemt skat af italienske kunstnere fra 1600-tallet. 236 hidtil ubekendte eller kun meget lidt kendte tegninger af toscanske mestre som Giovanni da San Giovanni, Francesco Vanni og Giorgio Vasari. Hovedvægten ligger på 1600-tallet Op til jul udgiver museet et stort, illustreret katalog over samlingen af de italienske tegninger. Hovedvægten ligger på 1600-tallet, hvor Kobberstiksamlingen ejer tegninger fra stort set alle de kunstnere, der arbejdede i Firenze. Samlingen er en af de mest repræsentative samlinger i verden. Stort detektivarbejde Men uden ombygningen i 1996 til 1998 og et meget stort detektivarbejde var denne skat formodentlig forblevet ukendt i de store grå kasser i Kobberstiksamlingens arkiver. 80 pct. af tegningerne viste sig efter det store arbejde at være tegnet af helt andre kunstnere, end man oprindelig havde troet. »Mange af tegningerne var fra gammel tid ordnet. De var opdelt efter kunstnere, skoler og geografi. Men mange lå som anonyme i kasserne. Da museet skulle bygges om, fik vi en enestående chance for at gennemgå de 10.000 ældre, udenlandske tegninger«, siger overinspektør Chris Fischer til Ritzau. Nøgne mænd I Kobberstiksamlingen vidste man ikke, hvor tegningerne kom fra. Men en meget stor del af de 236 tegninger var studier af nøgne mandsfigurer, tegnet med rødkridt i en stil, der pegede på Firenze som oprindelsesby. De havde alle et særlig klæbespor fra limen på bagsiden og pletter på venstre side af tegningen. »Det tydede på, at de engang havde siddet i et album. Pletterne fik vi vores konservatorer til at undersøge, og det viste sig at være rester af et svampeangreb«, siger Chris Fischer Før 1887 blev de kunstværker, som Kobberstiksamlingen modtog, opført i en slags dagbogsprotokol. Og ved et tilfælde fandt man i brevarkivet en notits fra 1841. »'D.d. modtaget fra hr. von Rumohr 148 manierede florentinske naturalister (dvs. nøgenstudier)', stod der. Derefter var vores hypotese, at vi var stødt på en af von Rumohrs gaver. Han var en af tidens førende kunsthistorikere i begyndelsen af 1800-tallet, en stor samler, ven med kong Chistian VIII og indkøber af malerier, tegninger og grafik til de nyoprettede museer i Berlin. Han var grundlæggeren af den nyere italienske kunsthistorieforskning. I brevarkivet fandt vi også en række breve fra hans hånd. Nærmest ulæselige og skrevet med gotisk skrift. Det var et kæmpearbejde at tyde dem«, siger Chris Fischer. Kunne ikke lide dem Af et af brevene fremgik, at von Rumohr havde en samling florentiske tegninger. At han ikke kunne lide dem, men som den store kender han var, mente han, at de repræsenterede et kunstnerisk udtryk, som den gang var moderne og derfor burde de indgå i en samling. »Så godt som alle de kunstnere, der arbejde i Firenze mellem 1580 og 1700 var repræsenteret, og da von Rumohr i brevet taler om en 'samling' kunne noget tyde på, at der er tale om, at han havde købt en samling tegninger. Mere og mere pegede på, at vores hypotese var rigtig«, siger Chris Fischer. Beklagede sig over mug Men eftersøgningen fortsatte efter flere spor, der kunne dokumentere, at samlingen havde tilhørt von Rumohr. »Senere fandt vi endelig et brev, der hjalp os det sidste stykke på vej. I brevet jamrer Rumohr over, at han efter tre år, hvor hans samlinger havde været pakket ned, endelig skal flytte ind i sit hus i Lübeck, men noget af det, han havde glædet sig til, nemlig at få sine værker i hus, var ødelagt. Hans tegninger og tryk var angrebet af mug - derfor mugsporene. Han har formodentlig haft samlingen klæbet op i album, derfor klæbesporene på bagsiden. Men efter mugangrebet ansatte von Rumohr en 'papmedarbejder', der pillede alle bladene ud og reparerede dem nødtørtigt, hvor muggen havde hærget voldsomst«, siger Chris Fischer. Der skal forskes videre Samtidig med efterforskningen af von Rumohrs samling, fortsatte detektivarbejdet med at finde ud af, hvem der havde tegnet de mange tegninger. Resultatet foreligger nu i kataloget 'Italian Drawings in the Department of Prints and Drawings, Statens Museum for Kunst. Central Italian Drawings. Schools of Florence, Siena, the Marches and Umbria". Sandsynligvis gemmer Kobberstiksamlingen på flere glemte skatte, og derfor er det efter Chris Fischers mening bydende nødvendigt, at der forskes videre i den store samling. Ønske om forskningscenter Til det formål vil museet gerne oprette et forskningscenter, der består af internationale specialister, som kan bruge al deres tid på de tidskrævende undersøgelser. »Det er på høje tid. For så længe vi ikke ved, hvem der har udført tegningerne eller hvad de i grunden forestiller, kan de ikke inddrages i udstillinger og i anden forskning. De er som død kapital«, siger Chris Fischer.