Politiken fredag: Café Jorden Rundt ved Svanemøllehavnen lagde meget passende lokaler til, da årets program for filmfestivalen Film fra Syd i går blev offentliggjort af festivalens to bagmænd, Palle Vedel og Børge Nielsen. Og det bliver en stor tur i år i dagene 14.-23. september - den største i festivalens seks års levetid. Hele 63 film kan publikum vælge imellem i de 10 dage. »Som altid har vi valgt nogle overordnede temaer til årets festival. I år er det f.eks. otte film af den japanske instruktør Nagisa Oshima, syv helt nye film fra Sydkorea, der er en indisk filmrække, en argentinsk og en mexicansk«, sagde Børge Nielsen fra Husets Biograf i sin præsentation. Hvor han i øvrigt glædede sig over at endnu en biograf, nemlig Empire på Nørrebro, har valgt at være med i festivalen. De øvrige biografer er Cinemateket i Filmhuset, Gloria, Grand Teatret, Husets Biograf, Posthusteatret og Vester Vov Vov i København samt Øst for Paradis i Århus, Café Biografen i Odense og Biffen i Aalborg. Åbningsforestillingen bliver i år 'In the Mood for Love' af Wong Kar-wai og det foregår i Grand Teatret torsdag den 13. september kl. 19.00. Men allerede torsdagen før arrangerer Film fra Syd et lille udendørs tyvstarts-arrangement ved DGI-byen på Vesterbro i København. Her vises Tony Gatlifs 'Latcho Drom - sigøjnernes rejse' fra 1993. Det bliver samtidig sidste gang filmen vises offentligt i Danmark i denne omgang, da lejeaftalen udløber. Og så kan Film fra Syd præsentere en enestående dansk premiere, nemlig Akira Kurosawas 'Ikke endnu' (Madadayo). Filmen blev Kurosawas sidste, og den fik en stribe lunkne anmeldelser, da den kom frem for otte år siden. Men på det seneste har en del anmeldere revurderet deres opfattelse af mesterens sidste udspil. Alt dette og meget mere kan interesserede læse på hjemmesiden www.filmfrasyd.dk eller i Politiken Film 7. september som er et temanummer om årets Film fra Syd.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen