Kulturfestivalen "Lys over Lolland" bliver i år rammen om en usædvanlig filmbegivenhed. "En kærlighedshistorie," nummer syv i rækken af danske dogmefilm, præsenteres på festivalen som én af to snigpremierer. Den anden er musicalen "Moulin Rouge" med Nicole Kidman, skriver Lolland-Falsters Folketidende. I weekenden 1. - 2. september vises de to film i en biograf, som indrettes i laden på slottet Pederstrup. Den danske dogmefilm er instrueret af Ole Chr. Madsen, og den får officiel biografpremiere den 26. oktober. Filmmanden og tv-kritikeren Ole Michelsen har fået ideen til at sætte filmene på festivalens program.
Dogmefilm nr. syv på lollandsk kulturfestival
Lyt til artiklen