Der er i weekenden fokus på nordisk litteratur i Berlin, hvor den årlige 'bogfest' blev indledt på det fælles nordiske ambassadekompleks fredag. Formanden for det tyske parlament,socialdemokraten Wolfgang Thierse, var blandt de talere, som sent fredag skulle tale om spændingsfeltet mellem kultur og politik, mens forlæggere fra hele Tyskland sammen med lokale politiske ledere ved et seminar skulle drøfte Berlins muligheder for at blive et nyt center for forlagsvirksomhed. 'Berliner Bücherfestes' fandt sted for første gang sidste år, hvor polsk litteratur var hovedtemaet. Arrangementet, som i modsætning til den årlige bogmesse i Frankfurt, er henvendt til offentligheden, afvikles med forfatteroplæsninger og en lang række stande og boder, hvor der præsenteres nye bøger. Danske forfattere I alt 15 forfattere fra de nordiske lande vil medvirke i weekendens oplæsninger - deriblandt danskerne Ib Michael og Helle Helle samt børnebogsforfatteren Kim Fupz Aakeson. Fra Island deltager Ejnar Mar Gudmundsson, som er mest kendt for "Djævleøen". Bogfesten blev indledt på det nordiske ambassadekompleks, men størstedelen af arrangementet afvikles på Bebel Platz ved Unter den Linden omkring monumentet med tomme bogreoler, der er en påmindelse om nazisternes bogbrændinger. Der har været stor forhåndsinteresse for 'Berliner Bücherfestes', som i de seneste uger har været forsvarslet med flere kulturelle arrangementer på de nordiske ambassader. Op mod 1000 mennesker ventedes at overvære åbningen af arrangementet på den store plads ved ambassadekomplekset, hvor seminaret i ambassadernes auditorium ville blive video-transmitteret til skærme for at give så mange som muligt chance for at overvære det. Det nordiske ambassadekompleks, der har været besøgt af omkring 140.000 mennesker siden indvielsen i oktober 1999,har løbende profileret de fem nordiske lande i den tyske hovedstad med langt større eftertryk end nogen kunne have forudset. Ambassadernes udstillingslokaler og auditorium anvendes til seminarer,foredrag,forfatteraftener,koncerter, eksportfremstød og kunst-og fotoudstillinger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce