Et ukendt korværk af Georg Friedrich Händel er blevet fundet i biblioteket hos det kongelige musikademi, Royal Academy of Music, i London. Musikforskere og -udøvere er overvældede, fordi værket, det syvsatsede "Gloria in excelsis deo" ("Ære være Gud i det højeste"), angiveligt har samme udsøgte kvaliteter som hans højt elskede oratorium "Messias". Der er efter alt at dømme tale om en komposition fra 1707. Fundet blev gjort af professor Hans Joachim Marx, en førende Händel-ekspert fra Hamburg. Ved denne bys opera virkede Händel i øvrigt selv en overgang som ung. Professoren, der også er fungerende formand for det tyske Händel-selskab, er for tiden ved at udarbejde en ny komplet fortegnelse over Händels værker. Skrevet som 21-årig Den tysk-fødte Händel var bare 21 år, da han skrev dette værk, efter at han tidligt havde forladt sin fødeby Halle og var draget til Italien for at tilegne sig de seneste nye strømninger om hvordan man skriver operaer og kantater. I 1710 slog han sig ned i London, hvor kongen var af hannoveransk æt. Händel levede i London til sin død 1759 og efterlod sig i hundredvis af værker: operaer, oratorier, koncerter, sonater osv. Der eksisterer allerede ét værk (fra 1740) af Händel med navnet "Gloria in excelsis deo". Det skyldes, at "Gloria" simpelthen er det messeled i den oprindelig katolske messe, som efterfølger "Kyrie", og at det i øvrigt ikke er ualmindeligt, at komponister har skabt værker med samme navn. I nogle tilfælde er "Gloria" - som f.eks. hos Bach og Vivaldi - også navnet på helt selvstændige værker. Dette værk, som er for sopran og strygere, har varighed som en gennemsnitlig Bach-kantate, ca. 20 minutter. Det blev fundet i en afskrift af en af de sangere, Händel i sin tid betjente sig af. Eftersom det var blandt 150.000 dokumenter og noder, som endnu ikke er klassificeret på musikakademiets biblioteket, kan andre interessante fund ikke udelukkes. Opføres i London Det nyfundne Händel-værk, menes ikke at have været opført siden 1707. Men nu sker det: Torsdag på Royal Academy Music i London og senere den 3. juni ved det internationale Händel-festival i Göttingen i Tyskland. Det indspilles til sommer af BBC.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
tema
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen