Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjerneforsker og Movia: Tag S-bussen og undgå skilsmissen

Påstanden og Brøgger-noveller i S-busserne holder ikke, mener passagererne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en reklamevideo for trafikselskabet Movia hævder hjerneforskeren Peter Lund Madsens, at S-buskørsel kan nedbringe skilsmissetallet i Danmark.

Se reklamevideoer med Peter Lund Madsen herEksternt link

Men den hopper de passagerer, som ibyen.dk har talt med under en s-bustur fra Ørestad Station til Kokkedal station, ikke på.

Og de er heller ikke ovenud begejstret for de temabusser, som Movia har indsat for at lokke flere københavnere ud af bilerne og ind i bussen.

'Du ser træt ud skal jeg holde dine bryster?' For eksempel er indersiden af vinduerne i den 500 S-bus, som ibyen.dk er sprunget på, blevet dækket med fotografier af kongelige bogreoler.

Og ved sæderne hænger lilla læsebriller side om side med novellesamlinger, skrevet af blandt andre Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger, Ida Jessen og Simon Fruelund.

Mayse Njors novellesamling 'Du ser træt ud skal jeg holde dine bryster?' er også tilgængelig.

Bogreolerne skærmer for udsigten
»Det er irriterende, at der er så mørkt«, siger Karina Hansen og kigger på de kongelige bogreoler, som dækker for udsigten fra vinduerne i den forreste del af bussen.

»Jeg plejer at sidde og nyde udsigten. Det er her, jeg plejer at lade op til resten af dagen«, fortsætter hun, mens udsigten til et vejskilt fra bussens forrude afslører, at bussen er nået til en Marguerit-rute.

Laila Christensen og hendes mor, som springer på bussen ti minutter senere, bryder sig heller ikke om bogreolerne på vinduerne.

»Man kan jo ikke følge med i, hvor langt bussen er nået«, siger Laila Christensen.

»Nu kender vi jo ruten, men hvis man ikke har kørt her før, kan man jo se hvor langt bussen er kommet«, tilføjer hendes mor Ebba Christensen.

»Folk bliver skilt alligevel«
Ebba og Laila Christensen har ikke set reklamevideoerne med Peter Lund Madsen, men de mener ikke, at hjerneforskerens påstand om, at s-buskørsel kan få skilsmissetallet til at falde, fordi skulle gøre folk mindre stressede, holder.

»Jeg tror, folk bliver skilt alligevel. Og faktisk kan det være meget stressende at køre i bus«, siger Laila Christensen og fortsætter:

»Børn råber, og mobiltelefonerne ringer omkring én«, konstaterer hun, før hun står af ved Glostrup Station

Bettina Dahl, som overtager Laila Christensen plads, tager 500 S-bussen fra Glostrup til Klokkedal fem dage om ugen. Og hun er enig med sin forgænger på sædet.

»Det tager alt for lang tid at køre i bus. Så jeg tror tværtimod, at der sker det modsatte«, siger hun til påstanden om, at folk, der kører i S-busser, bliver sammen med deres partner.

Til gengæld synes hun, at idéen om en bus fyldt med novellesamlinger er fin.

Hun har slået op på første side i 'Stormen i 99', der hænger ved hendes sæde.

Suzanne Brøgger og krimi
Leif Nielsen synes også godt om adgangen til Gyldendals donation af novellesamlinger til S-busserne. »Den her kunne jeg da godt finde på at læse, hvis jeg havde mere tid«, siger han og griber fat om Suzanne Brøggers 'Kærlighedens veje og vildveje'.

»Men jeg vil hellere læse en krimi«, siger han, før han springer af bussen.

»Jeg elsker bøger og biblioteker«
Smilet breder sig, og overraskelsen lyser ud af øjnene på Malayi Sadet, da hun træder ind i bussen og får øje på de kongelige bogreoler.

»Jeg elsker biblioteker og bøger«, siger hun efter at have sat sig ved siden af bogreolerne.

Over hendes ben hænger Anders Bodelsens nye novellesamling 'Varm luft'. Hun griber fat i den og bladrer igennem siderne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg elsker den her bus. Her er altid rent. Og det her det er rigtig sjovt«, siger hun, før hun får øje på de lilla læsebriller med styrke + 1, som hænger i den plastikindbundne wire ved siden af.

»Ej, hvor er det sjovt med læserbrillerne«, siger hun og sætter dem til rette på næsen.

Buslæsning gør passagerne køresyge

»Men jeg kaster altså op, hvis jeg læser i bussen«, meddeler Malayi Sadet.

Så vidt forestiller de andre buspassagerer, som ibyen.dk taler med, sig nu ikke det går. Men flere af dem ville aldrig læse i bussen, fordi det gør dem køresyge.

For eksempel Marit Beyer, der sidder med Ida Jessens 'Den der lyver' hængende over benene.

»Jeg bryder mig slet ikke om, at læse i bussen. Det gør mig alt for svimmel«,

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden