Vil hun grine ad mine kønsorganer? Gør det mon meget ondt? Hvor bliver violinerne af? Og hvor er det fordømte hul?

LÆS OGSÅ Hun samler på historier om den første gang

Kvinde, 34 år
»Jeg var netop blevet 16 og havde været kæreste med Lars i tre måneder. Han var et halvt år yngre end mig, men ret fremmelig og havde haft sin debut allerede som 14-årig.En dag aftalte vi så, at det var nu. Vi lå i hans seng, det var højlys dag, han fandt den gule pakke med Plan-kondomer frem. Jeg var stiv af rædsel, men opsat på at få det overstået. Det gjorde lidt ondt, sengen knirkede ret meget, og så var det overstået.

Bagefter var jeg lykkelig. Han spurgte mig, om det havde været godt for mig. Jeg løj og sagde ja. Jeg spurgte ham, om det også havde været godt for ham. Det lød, som om han sagde nej. Jeg turde ikke spørge igen.

Senere, da vi spiste aftensmad med hans forældre og to ældre søstre, spurgte han sin far, om ikke han ville spænde hans seng efter, »for det knager så meget, når vi boller«. Faderen sagde som det naturligste i verden, at det skulle han nok. Moderen smilede på hippiemåden, og søstrene supplerede grinende med, at det larmede helt ned i underetagen. Jeg kunne aldrig se nogen af dem i øjnene igen. Da jeg cyklede hjem, mødte jeg en pige, jeg kendte en smule. Jeg kom til at fortælle hende det, det røg bare ud af mig – at jeg havde været i seng med Lars. Jeg følte mig så voksen«.

Kvinde, 29 år
»Det var planlagt fra min side – jeg var 16 år, og det var sammen med en fyr, som jeg havde kærestet med et stykke tid. Det lå ligesom i luften – og måske var der også lidt gruppepres, for alle veninderne havde gjort det.

En aften var vi i byen, og vi havde fået rimelig meget at drikke. Så vi endte med sådan noget teenageroderi. Jeg havde nu heller ikke forventet så meget af det. Jeg havde mest været bange for, at det ville gøre ondt, og at det ville bløde. Men jeg havde ikke tænkt sådan noget med, at ’nu skulle han plukke min blomst’. Måske fordi vi var fulde, brugte vi ikke beskyttelse, så næste dag havde jeg ikke bare tømmermænd, men måtte også arrangere noget med at finde et apotek, hvor jeg kunne få en fortrydelsespille.

I dag synes jeg, det er lidt komisk, at det var så kikset, som det var. Vi nåede dårligt at starte, før det var slut. Det minder meget om tilsvarende historier, mine veninder har fortalt. Jeg fik ingen tilfredsstillelse ud af det – det tror jeg nok, han gjorde. Det var ikke første gang for hans vedkommende.

Vi var kærester i fem år efter. Jeg er glad for, at det var ham og ikke en tilfældig, som jeg bagefter ikke kunne huske navnet på«.

Mand, 24 år
»Jeg var 18 år. Jeg følte helt klart, at alle mine venner havde prøvet det. Jeg var nok lidt genert. Jeg var måske lidt bange for at skuffe. At jeg måske godt kunne, men så ville det bare vare et minut. Eller at hun syntes, at mit kønsorgan var for lille eller for skævt eller lugtede – ikke at jeg selv syntes det, men jeg havde jo læst alle de der pinlige historier i blade som Vi Unge.

I slutningen af 3. g begyndte jeg at være sammen med den pige, som jeg også er kæreste med i dag. Det var en dag, hvor vi var hjemme hos hende, og vi havde spist aftensmad med hendes forældre. Vi lå og kyssede, og der var sådan en stiltiende forståelse mellem os, at nu skulle det ske. Vi klædte os af. Det gik ikke hamrende godt, for jeg kunne ikke finde det der hul! Der gik nok fem minutter, men det føltes som virkelig lang tid. Jeg blev frustreret, men vi var begge generte, så vi snakkede ikke om det. Jeg tænkte, at hun nok syntes, at jeg var en idiot, og jeg lå også og bekymrede mig over, om den skulle blive halvslap.

Men så sagde hun: »Bare tag det roligt«. Og så hjalp hun mig med at finde hullet. Det hele varede ikke superlænge, et par minutter måske. Bagefter sagde hun ikke, at det var dejligt, men jeg kunne mærke, at hun syntes det. Selv om oplevelsen levede op til alt det, jeg havde frygtet, er jeg glad for, at det foregik, som det gjorde. Jeg er nok så gammeldags, at jeg ikke synes, den første gang skal foregå som 15-årig med en eller anden tilfældig franskmand sydpå i en busk«.

Kvinde, 67 år
»Jeg kan slet ikke huske det!«.

Kvinde, 38 år
»Jeg var 22. Jeg har aldrig haft mange kærester og har ikke været sådan en venindekliketype, hvor man skulle ud og drikke og score i byen. Jeg havde en idé om, at jeg ikke ville være sådan en, der skulle rode rundt med en fyr som 14-årig og være halvfuld. Jeg havde en romantisk drøm om, at det skulle være en, jeg var forelsket i. En, jeg havde følelser for.

Ham, jeg var sammen med første gang, var 33. Jeg fortalte ham, at jeg var jomfru, og han syntes, det var sådan wauw!, at han fik lov til at være den første. Det var romantisk, dejligt, hyggeligt, stille og roligt. Det var ikke den største sexoplevelse i mit liv, men fint at se tilbage på. Jeg havde heller ikke forventet fyrværkeri og violinspil. Bagefter var vi kærester et stykke tid.

Nu kan jeg godt tænke: Hvorfor ventede jeg så længe – jeg kunne jo godt have gjort det med tjeneren på det spanske hotel, da jeg var 15 år. Men jeg havde et bestemt billede af det; det skulle ikke være grimt, beskidt og fumlende, men poetisk. I dag griner jeg ad det, det var sådan en ungpigedrøm. Jeg havde nok læst for mange Harlequin-bøger«.

Danske unge gør det af lystMand, 66 år »Jeg boede i en lille stationsby. Jeg var 17 år, gik i 2. g og ville forfærdelig gerne i gang med det der sex, som jeg havde hørt så meget om. Så jeg udså mig den lille, frække pige i isboden nede ved stationen. Hun var slet ikke min type, men hun ville sikkert godt. Så jeg inviterede hende ud på en aftentur ned til slotsparken uden for byen. Det var 4. maj 1961. Jeg snakkede godt for mig, fik hende anbragt på en bænk, kæmpede mig igennem hendes kashmirnederdel og strømpebukserne – og fik den ind. Og så var det hele overstået på mindre end fem sekunder. Og hun smagte af billig læbestift. Men jeg fik da en ordentlig orgasme i løbet af den meget korte tid. Og straks indfandt bondeangeren sig. Var hun mon blevet gravid? Havde det overhovedet været det værd? Det var noget af en skuffelse og så alligevel noget, der gjorde en dreng til mand. Og så kommer det mest flove: På vej hjem spurgte hun, hvad jeg egentlig hed. Jeg opgav falsk navn. Det var meget lavt, og jeg har stadig dårlig samvittighed over det. Jeg mødte hende nogle gange senere i den lille stationsby, og undgik hende. Men hun var altså ikke blevet gravid. Men det skræmte mig alligevel så meget, at jeg først havde min næste erotiske oplevelse halvandet år senere. Og det var meget bedre«. Kvinde, 22 år