De behøver ikke at gå på museum eller læse bøger om moderne maleri. Og de er blevet valgt på deres holdning til skoler og kloakker. Alligevel bestemmer politikerne på landets rådhuse, hvordan millioner af kunstkroner skal bruges. I Esbjerg har borgmesteren endda shoppet på egen hånd og købt et maleri til 35.000 kroner. »Jeg mener, at det er magtmisbrug. At være politiker er ikke adgangskortet til at være i et kunstråd. Vi skal have mere faglighed, så der ikke bliver købt så meget harmløs kunst«, siger Ane Hejlskov Larsen, lektor på afdelingen for kunsthistorie på Aarhus Universitet. Professor: Den går ikke Professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, politikerne overskrider principperne for den offentlige kunststøtte: »Hvis ikke kommunerne kan styre det her, må staten skride ind med lovgivning, der sikrer, at politikerne distancerer sig fra indkøb af kunst«. Han minder politikerne om armslængdeprincippet, som man også kender fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Her bestemmer de politikere, der bevilger pengene, ikke, hvad der skal købes. Venstre-politiker: Jeg maler selv Venstres Leslie Arentoft er medlem af billedkunstudvalget i Københavns Kommune. Han forstår ikke kritikken og siger, at han interesserer sig for kunst: »Jeg maler selv og mener i al beskedenhed, at jeg har et vist talent for det«. Men Henning Jørgensen advarer mod at lade politikerne købe kunst. »Pludselig får vi interesser ind, der ikke handler om, om kunsten er god eller ej. Det aner politikerne jo ikke en kæft om«.
Minister advarer kommunerne Kulturminister Carina Christensen (K) beder nu kommunerne om at rette ind. »Faglighed bør altid være et væsentligt kriterium, når der købes ind for skatteborgernes penge. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre kommunerne til at anvende armslængdeprincippet, når det handler om indkøb af kunst«.
