62 fik slag med ølkrus under oktoberfesten

Oktoberfest. Yndige, og givetvis fredelige, gæster i fuld dirndl-dragt under årets oktoberfest i München.
Oktoberfest. Yndige, og givetvis fredelige, gæster i fuld dirndl-dragt under årets oktoberfest i München.
Lyt til artiklen

Den traditionelle oktoberfest i München har haft masser at fejre i år.

Og det har de 6,4 mio. gæster gjort med eftertryk. Faktisk i en grad, at der blev sat ny drikkerekord.

Festivalchefen, Gabriele Weishäupl, fortæller nyhedsbureauerne, at der blev nedsvælget syv mio. liter øl under de godt to ugers fest i det sydtyske.

200-års fødselsdag
Det gode synk blandt gæsterne har måske noget at gøre med, at årets fest var en jubilæumsfest.

For den tyske folkefest, der første gang fandt sted til ved kronprins Ludwigs og prinsesse Thereses bryllup i 1810, fejrede altså 200-års fødselsdag.

LÆS MERE

Prost! - så er der gang i Oktoberfesten

Gæsterne var dog ikke dukket op kun for at drikke, forsikrer festivalchef Weishäupl.

De fik også mad. 117 okser, 59 kalve og et par tusinde kyllinger måtte lade livet som tilbehør til bægerklangen, rapporterer dn.se.

Stigning i vold med ølkrus
Det er uvist, om der er en forbindelse til drikkerekorden, men oktoberfest-ledelsen må i hvert fald konstatere, at 2010 også bød på en mere kedelig rekord:

Nemlig i voldelig svingen med de velvoksne ølkrus.

Sidste år blev 43 gæster ramt, mens jubilæumsårets facit er, at 62 personer fik én på låget med ølkruset.

Steffen Boesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her