Hvordan kunne det egentlig gå så galt imellem dig og Christina, at I blev skilt? » ... «. I virkede som sådan et sødt par, synes jeg. »Jeg tror, at ham, der hed Claus Nielsen, ligesom kom imellem os«. Kan du give mig hendes mobilnummer? »I modsætning til mig så er hun nok ret bange for både Djævlen og hans advokat. Så det tror jeg ikke, hun vil ... Men det kan være, at Christina Hesselholdt, som du så åbenbart kender, vil komme til Claus Beck-Nielsens begravelse på lørdag. Jeg ved, at der kommer flere andre af kvinderne i Claus Beck-Nielsens liv. Nu var der jo så ikke så mange«. Altså, det er heller ikke, fordi jeg er ude på at gifte mig med Christina. »Det må du da for min skyld gerne«. Men jeg kunne da godt tænke mig at gå i seng med hende et par gange. Det er mere det. »Ja«. Hun er lækker, synes jeg. Sød og klog. Jeg kan da godt forstå, at hun ikke kunne holde Claus Beck-Nielsen ud. »Det kostede ham jo også livet«. Ham, der ligger i det lille hus ude foran Glyptoteket? »Ja, Claus Beck-Nielsen«. Det er jo en voksdukke. Jeg har lige set den. »Nej, det er silikone. Han ligner jo ubehagelig meget. Men han skal jo begraves på lørdag, og det er jo altid spændende, hvor man skal hen, når man dør. Jeg tænkte, det ville være interessant, hvis Djævlen ville gå med i optoget. Det kan du vel arrangere?«. Det kan jeg da ikke, mand. Du ved jo godt, at jeg er Henrik Vesterberg. Djævlens Advokat er jo bare en identitet, jeg har påtaget mig. »Jeg troede bare, du havde nogle forbindelser«. Altså, det er ikke Henrik Vesterberg, der vil kneppe din ekskone! Det er Djævlens Advokat. Jeg havde da aldrig selv sagt det på den måde... »O.k. Men kan du spørge Djævlens Advokat, om han vil spørge Djævlen, om Claus Beck-Nielsen kommer i himlen eller helvede?«. Men ... Djævlens Advokat findes jo ikke. Det er bare noget, vi leger. »O.k. Jeg gør jo også nogle ting. Men jeg leger måske ikke. Det er sådan lidt ... måske kender jeg i virkeligheden Djævlen bedre, end du gør?«. Det tror jeg vist nok, du gør. Jeg tror i virkeligheden ikke på Djævlen. Jeg tror mere på Gud. »Hvad? Tror du på Gud?«. Ja. »Du ligner ikke én, der tror på Gud«. Altså, Henrik Vesterberg tror på Gud. Det vidste du ikke? »Nej, det har jeg aldrig tænkt på, at du skulle gøre. Det tænker man ikke på, når man ser dig«. Det er da vildt! Måske skulle jeg søge nogle hundredtusindvis af kroner i Kulturministeriet og så lave nogle udstillinger og happenings om dette store emne – kan du se det for dig? Det er jo spændende, hvis JEG nu tror på Gud, og alle andre tror, at jeg IKKE gør. Det må man kunne lave noget på. Jeg er jo også mere kendt end dig. »Ja, det er du nok«.