Dette er, hvad Danmark har brug for i fremtiden: Tysktalende ingeniører. Arabisktalende cand.polit.er. Russisktalende journalister. Og færre fremmedsprogseksperter med detailviden om etymologi og uregelmæssige verber. Det mener i hvert fald Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA), som nu blander sig i debatten om de radikale omlægninger af sprogfagene, der lige nu finder sted på landets tre største universiteter.
LÆS ARTIKEL Danske universiteter nedlægger sprogfag
Alene Københavns Universitet vil nedlægge omkring 20 selvstændige sproguddannelser til fordel for mere generelle kultur- og sprogstudier, hvilket har fået en lang række professorer og museumsfolk til at protestere voldsomt, men faktisk er omlægningerne slet ikke radikale nok, mener tænketanken DEA, som nu advarer om, at fremtidens arbejdsmarked ikke har synderlig brug for kandidater med uudtømmelig fremmedsproglig viden.
Stærk flerfaglighed
Humaniora bør derfor udvikle uddannelser i samarbejde med de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakulteter, siger DEA’s vicedirektør, Bjarne Lundager Jensen:
»Det er helt afgørende for Danmarks forståelse af og relation til omverden, at vi har et højt sprogligt beredskab på vores universiteter. Men sprog er i mindre og mindre grad en selvstændig kompetence. Det betyder ikke, at sprog ikke er vigtigt; det betyder, at folk bliver ansat, fordi de kan flere ting, herunder sprog. Derfor er den rigtige udviklingsstrategi i forhold til fremtidens arbejdsmarked at tænke humanioras sprogfag sammen med eksempelvis tekniske fag, så Danmark i højere grad kan tilbyde kandidater med en stærk flerfaglighed«.
