Tue Biering og Jeppe Kristensen blev kaldt provo- og luder-instruktører, da de lavede ’Pretty Woman’ med prostituerede på scenen og ’Friends’ med asylansøgere i rollerne.
Nu sætter de Chaplins ’Guldfeber’ op med en handikappet. I hovedrollerne er dog to velmenende teaterinstruktører, der bliver udstillet og latterliggjort, fortæller Jeppe Kristensen.
»Jeg siger jo også, at jeg laver grin med mig selv. På teater«. Hvad bliver så det næste, I skal lave: en teaterkoncert med Dizzy Miss Lizzy-numre? »Det næste bliver noget med Wagner og nogle korsriddere, der render rundt på Vestegnen. Vi trænger til noget storladent«. Altså ikke noget provokerende? Det med, at teater skal provokere, er jo også ret old school ... »Jeg ved ikke, om det kommer til at provokere. Men jeg har hørt, at hvis man laver noget med Wagner, kan folk blive rasende sure. For eksempel laver om på hans tekster og musikken – så kan man jo næsten blive udsat for voldelige overgreb«. Vi tager det nu helt roligt – her ude på Nørrebro.
»Nå, men det er godt«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
