Hvilken musik har du lyttet mest til i 00’erne? »Jeg hører mest Mozart. Det har jeg altid gjort. Han har så mange stemninger, både den lette med eksempelvis 'Tryllefløjten' og det helt store udtræk i 'Don Giovanni'. Taler vi dansk musik, er det Carl Nielsen, men også Rued Langgaard«. Hvilket teaterstykke er det bedste, du har set i 00’erne? »'Hamlet' med Nicolas Bro og 'Jeppe på bjerget' med Henning Jensen. Det er skuespilpræstationerne, der er udslagsgivende. Men jeg så også 'Phantom of the Opera' på Det Ny Teater i julen 2000. En gave fra mine børn, og det var utroligt, at teatret kunne levere international topklasse, både hvad angår sang, scenografi og opsætning«. Hvilken film er den bedste fra 00’erne, du har set i biografen? »På den store skala, er det Per Fly-serien med 'Bænken', 'Arven' og 'Drabet', der løfter sig op. Det er et portræt af Danmark på tværs, der går ind under huden. En slags 'Upstairs, Downstairs'. Ellers er det Lone Scherfigs 'An Education', den sødme og ironi, den bliver spillet med. Det er fantastisk at se, hvordan hun med let hånd får det hele sat i scene«. Hvilken bog er den bedste fra 00’erne? »Jeg har haft sværest ved at lægge Tom Buk-Swientys 'Slagtebænk Dybbøl' og 'Dommedag Als' fra mig. Det er kombinationen af de menneskelige portrætter af menige soldater og den politiske dimension. Især 'Dommedag Als' er et studie i politiske dumheder. Og så er der et drive i dem, som det ellers kun er seriefilmforfattere, der kan lave«. Hvilken koncert var den bedste i 00’erne? »Åbningskoncerten i DR’s Koncertsal, den var meget varieret og flot. Det var kombinationen af rum og lyd«. Hvilket tv-program har gjort størst indtryk på dig i 00’erne? »'Borgen' var virkelig godt lavet. DR’s tv-serier er generelt utrolig godt lavet. Man kan nævne dem alle sammen. Men i 'Borgen' tillod man sig at lave noget uden mord. Selv om der var enorme fejl i 'Borgen', fik Sidse Babett Knudsen givet et rigtig godt bud på den kynisme, der er nødvendig for en politiker. Serien ramte det politiske spil mellem partierne godt, og kynismen – det her med, at man pludselig kan være tvunget til at droppe gamle venskaber. Den viser, hvilke ubehagelige beslutninger man er også er nødt til at tage. Men også tv-serien 'Sommer' var rigtig god, ikke mindst Jesper Langberg leverede en meget stærk præstation som alzheimerramt«. Hvad har været din største kulturoplevelse i 00’erne? »Min allerstørste kulturoplevelse var måske, da jeg på en af mine mange rejser som udenrigsminister i november 2006 så Petra i Jordan. Det var en enestående oplevelse. Herhjemme har det været 'La Boheme' med Anna Netrebko, som jeg lige har set. Og operaen ’Lulu’ i efteråret. Den viste, hvad Det Kongelige Teater og Operaen kan«. Hvilken hjemmeside har du brugt mest tid på i 00’erne? »Politikens. Det må jeg desværre sige, selv om jeg ikke er meget for det. Den leverer den bedste netavis og hjemmeside. Den opdaterer hurtigst, og det er her man får bedst fornemmelse af, hvad der er sket. De andre avisers hjemmesider er mere stillestående«. Hvilken kulturoplevelse følte du, at du spildte tiden på i 00’erne? »Jeg så 'Jesus Christ Superstar' på Folketeatret, og der overdøvede musikken fuldstændig sangen. Den tabte de altså på gulvet. Det fungerede bare ikke«. Hvilken kulturoplevelse er du ked af, du gik glip af i 00’erne? »Jeg har ikke fået set 'Antichrist' – den vil jeg gerne se. Trier skal man se«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Er det en joke?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








