Tina Dickow fik stor ros med på vejen af kronprinsparret.
Foto: Peter Hove Olesen

Tina Dickow fik stor ros med på vejen af kronprinsparret.

Kultur

Tina Dickow får kongelig kulturpris

Sangerinden Tina Dickow høstede roser fra kronprinsen, da hun modtog Kronprinsparrets Kulturpris 2008 i Operaen.

Kultur

»En musiker, der virkelig vil høres«.

Det var blot én blandt mange rosende vendinger, som kronprinsen brugte til at beskrive Tina Dickows talent, da hun fik overrakt Kronprinsparrets Kulturpris 2008 i Operaen på Holmen i København.

Ud over prisen og en check på 500.000 kroner kan den århusianske sangerinde nu bryste sig af, at kronprins Frederik er tydeligt imponeret af sangerindens talent.

»Det kræver et særligt talent at skrive sange, der kombinerer den gode melodi og det spændende sprog med personlige og alment vedkommende betragtninger«, sagde kronprinsen i sin tale til Tina Dickow.

Svært indhold i lette ørehængere Han lagde vægt på, at Tina Dickow har en særlig evne til at fortælle om de svære ting i livet i lettilgængelige ørehængere.

»Tina Dickow er en sangskriver, som har modet til at se det modsætningsfyldte og besværlige ved tilværelsen i øjnene, og som evner at formidle det i et ganske særligt og livsbekræftende tonefald, mange kan identificere sig med, sagde kronprins Frederik.

»Im ponerende viljestyrke«
Kronprinsen roste hende desuden for at have den tålmodighed, som det kræver at blive hørt blandt mange andre musikere.

»Med en imponerende viljestyrke er det lykkedes hende selv at skabe sig en platform som optrædende i USA, Storbritannien og Tyskland og at blive en stjerne i Danmark,« sagde kronprinsen til den 30-årige sangerinde.

Han lagde samtidig ikke skjul på hans forventning om, at hun fortsat udbreder sit talent:

»Herhjemme har hun slået sit navn fast. I udlandet fortjener et større publikum at opdage hende. Men det skal nok ske med tiden. Så gode er hendes sange. Og som hun selv synger: »Sometimes the fastest way to get there is to go slow««.

Hjemløse får kvart million

Kronprinsparret uddelte desuden en velgørende donation på 250.000 kroner, som i går gik til Morgencafeen for Hjemløse, der ligger på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Ud over prisuddelingen blev publikum i Operaen også underholdt af rapperen L.O.C., der havde taget Simon Kvamm fra Nephew med på scenen, samt en koncert med de britiske triphop-pionerer Massive Attack.

Det er fjerde gang, at kulturprisen uddeles til en yngre markant skikkelse i dansk kunst- og kulturliv.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce