Fotografen Alexandra Boulat sagde ofte om sig selv, at hun »var født i et bad til fremkaldervæske«. Faderen Pierre var fotograf, moderen Annie grundlagde fotoagenturet Cosmos, og hun selv drømte som ung pige om at følge i sin kendte og beundrede fars fodspor. Det gjorde hun, selv om faderen i flere år nægtede at låne hende et kamera. Datteren skulle være kunstner. Men Pierre Boulat pirrede ubevidst til Alexandras eventyrlyst ved at tage hende med på reportagerejser. Måske erkendte han ’fejlen’, da han endte med at give datteren et kamera samt nogle gode råd, da hun efter ti års mislykkede forsøg i kunstens verden valgte at blive fotograf. Det var en god beslutning af både far og datter. For selv om Alexandra Boulat døde kun 45 år gammel i 2007, nåede hun på få år at fastholde flere af det 20. og 21. århundredes mest dramatiske konflikter og største personligheder, fra politikere til modeskabere, i billeder. Pierre Boulat fotograferede uafbrudt fra 1943 til begyndelsen af 1990’erne. Han døde i 1998 og efterlod tusindvis af billeder som vidnesbyrd om over 60 års dramatisk historie. Tvivl og bekymring Deres billeder bliver nu vist verden over på udstillinger, for ligesom sin far nåede Alexandra Boulat at blive trykt i verdens førende medier. Far og datter modtog de fornemste internationale priser, og deres fotos bliver vist på udstillinger og i bøger, magasiner og aviser. Det sidste er helt sikkert det mest glædelige for Pierre og Alexandra Boulat, for de definerede sig begge som pressefotografer. »Jeg tager billeder for at blive trykt«, lød det en gang fra Pierre Boulat. Og det gjorde han og datteren uafbrudt mellem 1943 og 2007 med billeder fra Anden Verdenskrig til den aktuelle krig i Afghanistan.
LÆS OGSÅ Krass Clement vender tilbage til ungdommens Paris
De var altid på farten og ofte i farezonen. Men den hektiske aktivitet forhindrede dem ikke i at deltage i udviklingen af pressefotografiet andre steder end bag kameraet.
Pierre Boulat var fra 1992 med til at udvikle festivalen Visa pour l’Image i Perpignan i Sydfrankrig, der er fotojournalistikkens årlige mekka, og Alexandra Boulat gik i 2001 sammen med flere kolleger om at stifte fotobureauet VII. Det er i dag et af verdens førende, og med i staben er bl.a. fotograferne James Nachtwey, Antonin Kratochvil, Christopher Morris og danske Joachim Ladefoged. Det gik hurtigt, men der var også tid til eftertanke, skriver hustruen og moderen Annie Boulat i kataloget til en udstilling af deres billeder, som kan ses i Petit Palais i Paris frem til 27. februar. »De satte spørgsmålstegn ved sig selv; de havde perioder med tvivl og bekymring. Pierres og Alexandras blikke krydsede hinanden. To mennesker med samme vilje til at se – og til at dele det, de så«. 40 år med ’YSL’ Meget passende for ’les Boulats’ er kataloget fra udstillingen ikke en traditionel kunstbog. Det er den årlige udgivelse fra organisationen ’Reporters sans Frontières’ – Reportere uden Grænser – der arbejder for pressefrihed overalt i verden, og denne gang giver udgivelsen anledning til en udstilling af de 100 fotografier i bogen. Men det er umagen værd at se udstillingen i Paris, hvor arrangørerne flere steder har placeret Pierre og Alexandra Boulats billeder ved siden af hinanden i midten af rummet. Et eksempel på slægtskabet er billederne af modeskaberen Yves Saint-Laurent. Pierre Boulat var til stede før og under den purunge Yves Saint-Laurents første opvisning under eget navn i 1962. Flere af billederne viser, hvordan en levende, engageret og begejstret ’YSL’ retter på mannequinernes tøj, vurderer ikke færdige udkast til kjoler og umiddelbart før ferniseringen sidder med ansigtet begravet i hænderne af lutter spænding og nervøsitet.
