Hvem laver den fedeste dyretegning? Det lyder som noget, man har hørt før - i børnehaven. Men når Vector Lounge afholder en live-tegnekonkurrence mellem nogle af de bedste grafikere fra København og Paris, er det alvor.
Konceptet er enkelt: Fire tegnere sidder i Paris. Tilsvarende fire har taget opstilling i Kødbyen i København, omgivet af en grill, kolde øl, publikum og dj’s. Der er sat projektorer op, så tilskuerne kan se, hvad der sker hos konkurrenterne.








