På den fire etager høje grå gavl for enden af Thai Take Away, der støder op mod Børnehuset på Nansensgade, er den amerikanske kunstner Josh Cochran i fuld sving med pensler.
Han maler et akrobatisk balancenummer med en cyklende piberyger, der har en trompettruttende fugl, en businesskvinde med grøn fane og en pizzabager på skuldrene. 11. juni er der fernisering på det store permanente værk, så han har travlt.








