Tivoli: Ja tak til nyt kontorhøjhus

Scala. Der raser en heftig debat om fremtidsplanerne for Scala.
Scala. Der raser en heftig debat om fremtidsplanerne for Scala.
Lyt til artiklen

Tivoli glæder sig over planerne om at opføre et 10-etagers kontorhus på ruinerne af det fallerede livsstilscenter Scala over for Tivolis hovedindgang. »Foreløbig er det jo meget lidt konkret. Men under forudsætning af at arkitekturen er i orden, hilser vi ideen om at rive Scala ned og bygge nyt velkommen«, siger tivolidirektør Lars Liebst. Meldingen fra Tivoli kommer i anledning af ejendomsselskabet Norden og den eventuelt kommende bygherre, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel & Kierkegaards, fælles idé om at jævne den 20 år gamle Scalabygning med jorden og bygge en helt ny. Milliardprojekt Ejendomsselskabet Norden – advokatfirmaet, der i dag har kontorer i det nærliggende Dagmarhus ved Rådhuspladsen og Københavns Kommunes center for bydesign – har holdt møder for at justere milliardprojektet i forhold til de kommunale minimumskrav. Om et par måneder vil partnerne offentliggøre deres mere konkrete hensigter med Scala, udskrive en international arkitektkonkurrence og fremsætte forslag til en senere ændring af lokalplanen for området. Den nye bygning tænkes i ti etager. De to nederste skal reserveres til udadvendte publikumsfunktioner som f.eks. butikker. Derudover skal der etableres en parkeringskælder under bygningen. LÆS OGSÅLæserne: Lav Scala om til parkeringshus eller moske Lars Liebst er bestemt ikke alene om at have en mening om planerne. Siden omtalen her i Politiken, hvor bl.a. foreningerne Tivolis Venner og Københavnere mod Højhuse udtrykte modstand mod projektet, har mere end 100 Politikenlæsere skrevet deres mening på ibyen.dk.

Langt de fleste giver udtryk for, at kontorbyggeriet er en kedelig idé. Mange efterspørger visionær arkitektur, en hel del vil bevare Scalabygningen. De fleste forslag går på at bruge bygning og/eller grund til kulturelle formål, museum, udstillinger, bibliotek og andet. Andre tænker sig at anlægge park, drivhus eller sågar en moske. En fordel for byen Men imens foreningen Tivolis Venner altså er modstander, er Tivolis ledelse positiv over for højhusplanerne. »Jeg har forstået det sådan, at man vil bruge de nederste etager i den nye bygning til udadvendte aktiviteter. Gør man det, kan det da kun være en fordel for byen, at resten af huset vil komme til at rumme arbejdspladser. Det er jo arbejdspladserne, der skaber liv i byen. Vi kan ikke blive ved med at affolke Københavns centrum og flytte virksomheder ud i Ørestad. Turisterne kan også bedst lide, at der er lokalmiljø. Der er ikke noget miljø uden arbejdspladser i byen«, mener Lars Liebst. LÆS OGSÅScala til debat: »Riv lortet ned« »Der skal være forskellighed i området. Prøv at se, hvor fint det kører ude i Kødbyen, hvor kunstvirksomheder, erhverv og forlystelsesliv tilsammen har skabt et nyt kreativt miljø på ganske få år. Glem ikke, at Scala gik ned, fordi det ikke kunne tiltrække publikum«, siger Lars Liebst, der for et par år siden også havde højhusplaner ved Tivoli.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her