Djævlens Advokat: Hvorfor skal vi flippe ud over nogle langhårede hippier?

Christiania. »Jeg synes, du skal komme ud i Den Grå Hal 26. september. Der vil du se mange ting, der peger fremad«, siger christianitten Risenga til Djævlens Advokat.
Christiania. »Jeg synes, du skal komme ud i Den Grå Hal 26. september. Der vil du se mange ting, der peger fremad«, siger christianitten Risenga til Djævlens Advokat.
Lyt til artiklen

Risenga, hør lige her: Det er ret normalt, at man som 40-årig har lært så meget af livet, at man med skam tænker tilbage på dengang, man var 18 og troede, at man havde fat i den lange spirituelle ende, bare man tændte en røgelsespind med jasminduft. Altså: at man bliver klogere. Men det tror I så stadig ude på Christiania – selv om I er fyldt 40?

»Jeg er fra den unge generation. Vi står på skuldrene af kæmper, der har været 18 år engang. Men det er da fint, at mange af idealerne er bevaret. Dem, der stiftede Christiania, var unge mennesker, der var langt forud for deres egen tid. Nu er resten af samfundet ved at komme op på samme beat«.

Er det derfor, jeres 40 års fødselsdag skal fejres med jurter fra de mongolske stepper, rigtige indianere, og der skal findes uendelig visdom i hviskende græs og syngende sten?

»Der vil også blive spillet techno på Fredens Eng. Det bliver en god blanding af fortid og fremtid. Det er da fantastisk«.

Ja, jeg er meget imponeret af jeres program. Det er dog ret unødvendigt at vise alle de historiske Christianiafilm i Den Grå Hal. Man kan jo bare stikke snudeskaftet udenfor, så vader man rundt i en film fra 1974.

»Jeg synes, du skal komme ud i Den Grå Hal 26. september. Der vil du se mange ting, der peger fremad«.

Fint nok. Kan du skaffe mig en treværelses med solvarmeanlæg og kompostordning?

»Du kan komme til områdemøde og søge på lige fod med alle andre. Det er ikke et spørgsmål, om du har kassen eller ej. Ligesom restaurant Noma kan du sikkert komme til at benytte dig af vores kompostorning, hvis du virkelig vil«.

Men du kender jo så mange derude. Og jeg har jo noget at handle med, som er meget mere værd end penge.

»Det er ikke mig, der afgør, om du kan flytte herud. Basisdemokratiet fungerer ligesom i 1970’erne. Det bliver dine naboer, der skal sige god for dig. Så det kan være, du skal steppe dit game lidt op ... «.


»Du bruger jo nok Christiania mere end Borneo. Hvis du støtter Christiania med en folkeaktie, er du med til at hjælpe dig selv med at kunne se dig selv i øjnene som dansker: det kan godt være, vi har Pia Kjærsgaard og småborgerlighed og nærighed. Men hey: vi har også Christiania, hvor fuglene synger«.

LÆS OGSÅ Christiania udsteder aktier for at skaffe millioner

Hvordan er det egentlig lykkedes for jer at få så store kapaciteter som Stig Møller og Peter Ingemann til at spille til fødselsdagen? I må virkelig kende de rigtige i dansk showbizz.

»Ja, og Peter Ingemann vil også sidde i vores bestyrelse og være med at sikre, at Christiania bliver ved med at være et sted, der er flippet, og hvor stjerner som Lenny Krawitz, Red Hot Chili Peppers og Carpark North elsker at spille«.

Sandheden er jo, at Christiania er blevet et småborgerligt sølvbryllupskvarter, hvor den kreative klasse sidder og drikker rødvin på verandaen. Selv om I sætter Stig Møller og Grev Lyhne op som kransekagefigurer på hippielagkagen.

»Var det et spørgsmål? Vi er mere friske og frejdige, end vi er færdige. Der er ikke noget sølvbryllupskvarter over os«.

Ja, frisk med den fede – og færdig. Du hedder vel ikke engang Risenga Manghezi. Men Jørgen Poulsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her