Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Internationalt hold skal stå for Carlsbergs nye attraktion

Vinder. Det udvalgte forslag 'Our House is Your House' indholder en idé om et 'green room', som er et atrium et show, der både underholder gæster og giver en præsentation af Carlsberg.
Vinder. Det udvalgte forslag 'Our House is Your House' indholder en idé om et 'green room', som er et atrium et show, der både underholder gæster og giver en præsentation af Carlsberg.
Lyt til artiklen

Carlsberg har afsløret, at det bliver forslaget ''Our House is Your House' af amerikanske Ralph Appelbaum Associates, danske PLH Architects, engelske Arup og ligeledes engelske the Visitor Attraction Company, som skal tegne og udforme det ambitiøse Carlsberg Brand & Experience Centre (arbejdstitel).

LÆS ARTIKEL Se fem bud på Carlsbergs nye oplevelsescenter

Teamet forklarer selv, at forslaget tager udgangspunkt i tanken om et legehus med tema-områder for for eksempel musik, kunst, sport, naturvidenskab og eventyr.

For eksempel skal spektakulære videoprojektioner skabe en slags tidsmaskine, der vil være en række interaktive spil, sky bar, restaurant og ølsmagning i kælderen for de besøgende.

Respekt for arven

Dommerjuryen begrundede valget af team med, at forslaget er velgennemtænkt og sørger for at sætte mennesket i centrum.

Desuden formår forslaget at skabe balance mellem ønsket om at udfordre og underholde og samtidig bevare respekten for arkitekturen og Carlsbergs integritet og arv, mener juryen.

Selve udformningen af den nye attraktion kræver ikke radikale ændringer af den eksisterende arkitektur på Carlsberg.

Ambitionen er, at det nye oplevelseshus, som opstår der, hvor Ny Carlsberg Bryghus ved Elefanten igennem tiden har produceret utallige liter øl, skal blive en af Københavns fem mest besøgte turistattraktioner

FACEBOOK

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her