Carsten Bang til Djævlens Advokat: »Kan et menneske more sig alene?«

Eksperiment. Carsten Bang optræder under den aktuelle Zulu Comedy Festival for kun én publikummer.
Eksperiment. Carsten Bang optræder under den aktuelle Zulu Comedy Festival for kun én publikummer.
Lyt til artiklen

Carsten Bang, hvad laver du i dag?

»Jeg forbereder mig på et show eller tre – og har ikke været i bad«.

Altså: du sidder og hænger over morgenbordet her klokken 11.30 og stirrer tomt ud i luften?

»Nej, jeg sidder og skriver og sletter og siger: ’er det sjovt?’ ’Er det sjovt nok?’ Og så siger min rygmarvsfornemmelse mig...«

... at det er det ikke?

»Nemlig. Og sÅ trykker jeg delete. Efterhånden bliver dokumentet mindre og mindre, indtil jeg begynder at stoppe op. Det kan jo ikke blive ved, for så har jeg ikke nok materiale til et helt show«.

Så vidt jeg husker, har du nu tit meget med, der ikke er sjovt?

»Ja, man skal jo dosere det lidt. Det skal Djævlens Advokat jo også. Du skal så bare dosere din vrede«

Djævlens Advokat bider ad Copenhagen CookingMen hvordan kan man svine alle mulige til og stadig fremstå som en jovial, flink fyr, sådan som dig du gør? » Det er vi mange, der gør i comedy-branchen. Men du vil altså godt have et godt råd til, hvordan du kan blive opfattet mere sympatisk? Ja, den del af mig, der ikke er Djævlens Advokat kunne godt bruge nogle råd. Jeg kan jo snart ikke flippe ud over noget med de hjemløse eller en forfatter, der får for mange priser, uden at folk straks siger: »Nå, nå, nu skal der ikke gå Djævlens Advokat i den, du!«. »De har jo misforstået det hele. Oprindeligt er Djævlens Advokat jo i det godes tjeneste over for det onde. Han er kirkens mand, der gennemhuller de ondes forklaringer med sine spørgsmål. Du er jo den gode, så jeg forstår ikke problemet«. Problemet er nok, at dem, jeg taler med, ikke opfatter sig selv som onde. Men, Carsten, selv om der har været stand up i Danmark i mange år, og hele vejen har der været for mange af jer, der laver det. Der er nogle få stjerner, og så er der en stor grød af nærmest identisk udseende, tilforladelige fyre? »Vi er jo mange komikere. Det er ligesom en skov, hvor der er en masse træer. Men hvis man kigger grundigt, er de lidt forskellige alle sammen. Så vender man måske tilbage til et af træerne og undersøger det lidt. Stand upfolk var mere ens for 10 år siden, end de er nu«.

Nordsjællandsk turistchef til Djævlens advokat: »Heroppe leves livet ekstra godt«Hvordan tjener du egentlig penge, nu hvor it-firmaerne ikke længere har råd til at hyre jer til weekendseminaret på Valdemar Slot? »Nu hvor firmaerne ikke rigtig har råd, så hyrer de os bare til at komme ud i kantinen, når folk alligevel sidder der. Nogle steder skal vi også selv have maden med. Det næste bliver nok: comedy-catering, hvor vi står både for mad og underholdning«. Nu skal du så optræde med noget, der hedder: En mand, en mikrofon i en time overfor en person. Men det har du vel prøvet så tit? »Nej, det har jeg nu ikke. Men der var en kvinde, der ville booke mig til at komme hjem til hende en gang. Men da sagde Bookingbureauet nej, det ville de ikke byde mig. Men vi vil jo gerne lave noget andet end det, vi plejer. Det handler om at undersøge, om materialet holder. Er det godt nok uden atmosfæren? Fra de andre publikummer, stedet, baren? Det er ret interessant: Kan et menneske more sig så godt alene? Det er meget interessant sådan nogle eksperimenter. Dybest set laver vi jo comedy for vores egen skyld«. Hvorfor bliver du så ikke bare siddende på det kontor?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her