Hvordan gik det på TV 2/Lorry i dag? »Det gik godt. Jeg var inde i sofaen hos Nanna på Lounge sammen med Adam Aamann, vores ukronede smørrebrødskonge«. Det er ham, der har en smørrebrødsrestaurant i New York? »Den er ikke åbnet endnu, desværre. Den åbner snart, tror jeg«. Nå, er den stadig ikke åbnet? Han har ellers fået meget omtale af den. Er det, fordi restaurationsfolk og journalister inden for det område har knyttet meget tætte forbindelser? »Jeg tror, de er ret interesserede i, hvornår den åbner. Der er jo ret stor interesse for den nordiske bølge og smørrebrød i New York. De har vist haft nogle uforudsete udfordringer derovre«. Måske er det, fordi man ikke kan få ramsløg på Manhattan? »Det er vistnok noget mere logistisk, der spiller ind«. Amerikanerne siger jo ’What’s cooking’, hvis de kommer ind et sted, hvor der er gang i den, og de ikke forstår hvorfor. Herhjemme er det vel nærmest omvendt. Når man taler om mad, er det, fordi man ikke ved, hvad man ellers skal snakke om. Man kan altid tale om enten mad eller vejret. »Mad er jo blevet det helt store samtaleemne. Det er på alles læber nu, hvor vi har madfestivalen. Det er noget, folk går rigtig meget op i, og et emne, der er rigtig meget substans i«. Man kan også sige, at et godt tegn på, at et parforhold er ved at gå i stå, er, når folk som det første siger til hinanden: Hvad skal vi have til aften? »Jeg føler selv, at mad er meget inspirerende, og at det er sjovt at lave mad. Så jeg håber da ikke, mit parforhold er ved at gå i stå, fordi jeg godt kan lide at lave mad til min mand«. Prøv lige at høre: ’Urban farming’ og ’guerilla gardening’. Jeg er glad for, at Ho Chi Minh og Andreas Baader ikke kom til at høre den slags, da de var i live. Det er da en hån over for alle kæmpende folk i den tredje verden. »Det synes jeg nu ikke. Nu hedder det også guerilla dining. Altså, at man bliver taget lidt til fange og skal ud og spise en pop up-middag. Urban farming er et koncept, der har været meget populært inden for de seneste år. Her lærer man at dyrke haver inde i byen. Det er noget, folk er meget interesserede i. Så det har vi taget op på festivalen. Også på grund af hele det pop up-koncept og den storytelling, der ligger i det«. Jeg har et spørgsmål fra min kollega Ditte Giese, der både er feminist og fra den højere middelklasse. Hun spørger: »Denne sommer har jeg fået den samme salat til alle de middage, jeg har deltaget i. Vandmelon med feta, oliven og rødløg. Det smager rigtig godt. Men hvorfor er det lige, at så mange mennesker på samme tidspunkt beslutter, at vandmelonsalat er hottere end ’Mad Men’ og weekendture til Paris tilsammen?«. »Jeg tror, det er blevet hot at blande nye smagsgenrer. Altså at komme frugt i salaten. Folk er begyndt at eksperimentere meget med deres madlavning. Det betyder ikke nødvendigvis, at deres parforhold er ved at gå i stykker«. Men hvorfor har Ditte så fået den samme salat hos alle sine venner? Er de virkelig alle begyndt at eksperimentere? »Det er et godt spørgsmål. Jeg ved ikke lige, hvorfor den har fået et strike. Men det er blevet populært at blande utraditionelle ting sammen. Også i salater. At det så i det tilfælde er blevet de samme utraditionelle ting, er nok lidt tilfældigt«.