Et sølvkors fundet for nylig på Bornholm kan vise sig at rumme en splint fra Jesu kors. Det vurderer museumsinspektør Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet.
»Det er en korsformet relikvie-beholder, og vi har andre fund, som har indeholdt små træsplinter, som skulle være fra selve det kors, som Jesus blev korsfæstet på«, siger Poul Grinder-Hansen.










