Afsløringen af et systematisk tyveri fra Rigsarkivet ryster kulturordførere i oppositionen.
»Jeg må indrømme, at jeg blev sikkert lige så chokeret som alle andre over, at dette kunne lade sig gøre gennem ti år. Vi taler om nogle af de vigtigste og mest følsomme dokumenter, vi overhovedet har i Danmark«, siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen.








