Det er ellers ikke så lidt, det er lykkedes to tyvagtige arkivrotter at gnave ud af Rigsarkivet: flere hyldemeter materiale, vistnok, som vi skrev i går, »dokumenter om danske frivillige nazister, som kæmpede for tyskerne under krigen, byretsakter fra opgøret umiddelbart efter krigen, soldaterbøger og personlige notater og ordener fra samme periode«. Men det er også et par dedikerede herrer, de to tyve. Ti år af deres liv har de brugt på at sidde på Rigsarkivet med næsen i papirerne.
Det kan man godt tage hatten af for, selv om tyvene selvfølgelig skal knaldes, og altså nu også er blevet det. Måske har der endda været et vist mål af forskruet idealisme i den myreflittige tyvagtighed, for de to forbrydere har efter sigende ikke kun villet tjene på tyvekosterne, de har villet ændre intet mindre end danmarkshistorien og formumme eftermælet for en nazist ved navn Kaj Buchardt.
