Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Kultur

Branding af Danmark som eventyrland risikerer at give bagslag

Risikoen ved HCA-branding er, at Danmarks tiltrækker turister - ikke arbejdskraft.

Kultur

Den danske lokalhistoriker, der i oktober faldt over eventyret ’Tællelyset’ af en formentlig ganske ung Hans Christian Andersen, blev i går kimet ned af danske og udenlandske medier, der ville høre alt om fundet.

LÆS OGSÅ

Det samme blev Odense Bys Museer, som brugte en stor del af dagen på at tale med tv-stationer, aviser og sågar et filmselskab, der ville lave en animationsfilm over 'Tællelyset’.

Intet uden HCA
Man kan ikke fortænke danske medier i at lave store overskrifter om det opsigtsvækkende fund, men det er heller ikke besynderligt, at udlandet kaster sig over historien, siger flere brandingeksperter.

H.C. Andersen er det, Danmark er mest kendt for – ud over smør og bacon.

»Normalt går der let andedam i ting, som vi måske prøver at gøre mere globale, end de er. Men H.C. Andersen har faktisk en global status, som er helt unik«, siger kreativ direktør Christian Have, Have Kommunikation.



Eller som lektor ved CBS Mads Mordhorst udtrykker det:

»Hvis vi fjerner H.C. Andersen, er der blankt. Så er der slet ikke noget«.

Enorm i Kina
Ifølge museumschef for Odense Bys Museer Torben Grøngaard Jeppesen – som var en af dem, der brugte lang tid på at tale med journalister i går – er det ikke en myte, at alle kinesere kender H.C. Andersen.

H.C. Andersen-eksperten Ejnar Stig Askgård fortæller om 'Tællelyset' i dette klip fra Rigsarkivet. Kilde: Rigsarkivet

»De første små essay, de kinesiske børn skriver i skolen, er baseret på Andersen. Jeg tror ikke, der er mange børn i Danmark, der kan citere det ene eventyr efter det andet. Det kan de i Kina. De kender selvfølgelig ikke alle 156 – eller 157 er det jo nu – men de kender typisk 20-30 af hans eventyr«.

Torben Grøngaard Jeppesen tror dog næppe, at det nyfundne eventyr i sig selv vil lokke nye turister til Danmark.



»Andersen ligger blandt de ti mest læste forfattere i Kina, og det er jo ikke på grund af ’Tællelyset’, så jeg tror ikke, at ét eventyr vil spille en rolle. Men jeg tror, at vi vil opleve, at langt flere asiater og for den sags skyld også russere begynder at rejse, og når de så har været de store steder, som Hongkong, Paris og New York, vil de begynde på anden række, som f.eks. Skandinavien, og der vil det være sådan noget som de norske fjorde og H.C. Andersen, der trækker«.

Hvad der skal ske med det håndskrevne eksemplar af ’Tællelyset’, er endnu ikke helt på plads, siger museumschefen, men givet er det, at det vil blive udstillet for offentligheden – og gerne snarest muligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det skal ske efter aftale med statens arkiver – det er jo deres ejendom«, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

Det er med til at minde folk om H.C. Andersen og dermed cementere billedet af Danmark som et gammeldags, nostalgisk eventyrland



HCA-kvalme
Forhåbentlig vil man dog ikke benytte ’Tællelyset’ til igen at brande H.C. Andersen som en vare, for så risikerer man at vække den HCA-kvalme, der har luret lige siden fejringen af hans 200-års dag i 2005, siger ph.d.-stipendiat ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Anne Klara Bom, der netop skriver på en ph.d. om H.C. Andersen som kulturarvsfænomen.

»Der har været en tendens til, at folk fik for meget H.C. Andersen, fordi han er blevet brandet forkert. Det er så moderne at sige, at han giver os kvalme. Jeg tror, det er en tendens i danskernes kulturelle selvforståelse, at vi ikke rigtig vil kendes ved de store genier, som det også er sket med Kierkegaard og Karen Blixen«, siger hun.



»Man har fokuseret på den ene detalje efter den anden fra hans liv – om han var ordblind eller homoseksuel, men det meste af det er jo myter, og desuden er det også uvigtigt i forhold til det geniale værk, han har skabt. Der ligger et enormt potentiale i hans forfatterskab, og det er dér, brandet burde ligge. Hvis du tager til Kina og begynder at tale om en høj hat og papirklip, ved de ikke, hvem man taler om. Men de kender ’Den lille havfrue’ og ’Kejserens nye klæder’«, siger Anne Klara Bom, som finder det vældig interessant, at nyheden om det nyfundne eventyr spredte sig så hurtigt.

»Det er noget, der rører folk. Det er interessant, at man ikke bare siger: Åh, pyt med det, vi har jo ’Den grimme ælling’ og ’Klods Hans’. Folk synes faktisk, at det er ret vildt. For mig er det bevis på, at H.C. Andersen som kulturel repræsentation – HCA-kvalme eller ej – har en enorm betydning i folks bevidsthed. Ikke bare herhjemme, men i hele verden«.

Et nostalgisk billede af Danmark

Politikens litteraturredaktør analyserer sensationelt fund af nyt H.C. Andersen-eventyr. Kilde: Politiken.tv

Og netop dér ligger der en fare, mener lektor ved CBS Mads Mordhorst, der er ekspert i national branding. »H.C. Andersen er et rigtig stort brand, men der er problemer med det. Det bruges til at fremstille et lille, idyllisk eventyrland mod nord, og det er måske godt til at trække turister, men ikke så godt til at tiltrække det, man allerhelst vil med et brand: fremmede investeringer og højtkvalificeret arbejdskraft«, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Hvor turister bliver tiltrukket af det eksotiske, er investorer mere interesserede i, om der er fede motorveje, de kan transportere deres varer ad, siger Mads Mordhorst. Og fede motorveje er ikke det første, man tænker på, når man læser et eventyr af H.C. Andersen. »Det, at der er fundet et nyt eventyr, vil sikkert kun have forsknings- og læsemæssig interesse for en ganske lille gruppe. Men det er samtidig med til at minde folk om H.C. Andersen og dermed cementere billedet af Danmark som et nostalgisk eventyrland, der stort set er gået i stå med H.C. Andersen«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce