Fortiden lod i den grad høre fra sig i 2012, hvor fund fra andre tider dukkede op i et sjældent tempo og omfang, meddeler Kulturstyrelsen, som ved årsskiftet har udarbejdet en liste over det forgangne års 10 største arkæologiske fund. Øverst på listen finder man udgravningen af vraget af det hollandske skib ’Swarte Arent’ – ’Sorte Ørn’ – som blev fundet 100 meter fra den rende, der skal graves til tunnelen under Femern Bælt, og blev undersøgt af dykkere i syv travle uger. Tidskapsel Skibet gik ned 13. oktober 1644 i et slag mellem danske og svensk-hollandske styrker, hvor Danmark mistede 14 af sine 17 skibe – mange af dem stak svenskerne nu bare af med – hvilket kostede herredømmet over Østersøen. »Vraget af ’Swarte Arent’ er helt utroligt velbevaret, fordi saltholdigheden i farvandet er lav, og pæleorme derfor ikke har kunnet bore gange i træet«, forklarer Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der ledte udgravningen fra sin monitor på et dykkerskib. »Da først vi havde vænnet os til mørket, dukkede der simpelt hen så meget op dernede«, fortæller han.
LÆS OGSÅ Arkæologer genåbner massegrav fra jernalderen
Dels fordi de var kommet sportsdykkerne i forkøbet. Dels fordi skibet var gået lige ned – uden eksplosion eller brand – og havde sat sig på havbunden.
50-100 år senere faldt siderne ud, så de tre dæk klappede sammen og fangede så meget sand, at det lå hen i et iltfattigt miljø. Derfor fandt dykkerne kanoner, kanonluger, tykke skibstrosser, tønder, ammunition og også en kobbergryde med knogler fra køer og svin. Samt et kranie og knogler fra en mand i 20-30-års alderen. »Det er en tidskapsel, fordi vi ved, at alt, hvad vi finder, var i brug 13. oktober 1644. I udgravninger i en by finder man tykke kulturlag og kan kun sige, at det her er cirka fra den periode«, siger Jørgen Dencker. Svenskere fandt dansk sølv Et andet af årets helt store fund skyldes to svenske amatørarkæologer med metaldetektorer, som faldt over et lerkar med hele seks kilo ituklippet sølv fra 400-tallet på en mark i Mannerup ved Lejre. At finde en skat i sin krukke er i sig selv et særsyn. »Nogle mener, at sølvkarrene og smykkerne er klippet op, fordi det blev brugt som betalingsmiddel, og at vægten var afgørende. Det kan nu også være rituelle ødelæggelser, som man ser ved offerfund i moserne«, siger museumsinspektør Tom Christensen, Roskilde Museeum. Noget af sølvet er nordiske smykker. Andet kan være engelske sølvfade.
