Spillested arrangerer bus til koncert i Albertslund: »Man får en bedre oplevelse ude hos os«

Tur/retur. Forbrændingen henter og bringer publikum til Nikolaj Nørlunds koncert i Albertslund i aften. »Vi vil jo have folk ud til Forbrændingen«, som den kunstneriske leder, Esben Marcher, siger.
Tur/retur. Forbrændingen henter og bringer publikum til Nikolaj Nørlunds koncert i Albertslund i aften. »Vi vil jo have folk ud til Forbrændingen«, som den kunstneriske leder, Esben Marcher, siger.
Lyt til artiklen

Esben. Vi skal jo tale om den kendsgerning, at der åbenbart er længere fra København til Albertslund end fra Albertslund til København.

»Ja, for det er der jo. Det tror jeg, alle, der er opvokset i en satellitby eller i provinsen, ved ret meget om: Der er af en eller anden grund længere indefra og ud end udefra og ind«.

Nu tager jeg den så lige oppefra og ned: Du arrangerer busture inde fra København ud til Albertslund og musikstedet Forbrændingen?

»Ja, det gør vi nu på fredag. Faktisk på opfordring af Nikolaj Nørlund, som skal spille hos os. Det er ikke, fordi vi skal til at konkurrere med Movia og de andre trafikselskaber. Det er en engangsforeteelse«.

Det er jo ellers et godt tilbud. Er der ikke to klip på et blåt kort ud til Albertslund?

»Jo, det er et rigtig godt tilbud. Hvis det virker, og der kommer masser af mennesker i aften, så vil vi da meget gerne gøre det igen. Men lige i første omgang er det kun et forsøg. Det er også noget, vi tidligere har gjort i samarbejde med S-togene. Men nu er Nikolaj Nørlunds publikum et lidt mere kultiveret publikum. Så nogle bløde, polstrede sæder, det er nok mere dem«.

Djævlens Advokat: »DM i Mobil. Har jeg hørt om noget, der er dummere end det?«I har vel en kommunalbestyrelse ude i Albertslund, som i sin tid var glade for, at de fik etableret et musiksted for de unge mennesker i Albertslund. Nu fylder du så stedet med folk inde fra København og betaler endda for transporten med kommunens penge? »Jo, det har de sikkert være glade for engang. Men det er jo ikke kommunalbestyrelsen, der skal bestemme, hvilken slags musik vi har på programmet på Forbrændingen«. Nej, og da slet ikke, om det er noget musik, folk i Albertslund gider høre. I vil jo hellere have de der socialvidenskabsstuderende inde fra byen.


»Vi skal jo præsentere nogle forskellige genrer. Det er et spørgsmål om balance. Det skal jo helst ikke gå alt for godt for sådan et sted som vores. Vi skal helst have noget at pibe over«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her