Oprah Winfrey igen kåret som den mest indflydelsesrige amerikanske berømthed

Vinder. Tv-værten Oprah Winfrey er for andet år i træk kåret til den mest indflydelsesrige berømthed af erhvervsmagasinet Forbes.
Vinder. Tv-værten Oprah Winfrey er for andet år i træk kåret til den mest indflydelsesrige berømthed af erhvervsmagasinet Forbes.
Lyt til artiklen

Selv om Oprah Winfrey ikke har været en fast bestanddel af amerikanernes tv-hverdag siden 2011 er hendes popularitet ikke dalet.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har således kåret den 59-årige tv-vært som den mest indflydelsesrige berømthed i USA for andet år i streg.

Vinder foran Scorsese og Spielberg
Oprah Winfrey vinder titlen foran filminstruktørerne Steven Spielberg og Martin Scorsese. Hun henviser desuden personligheder som skuespilleren og filminstruktøren Clint Eastwood og U2's forsanger, Bono, til sekundære placeringer.

Til gengæld er sidste års nummer to, skuespilleren Michael J. Fox, endt helt uden for top 10 i år.

Her er verdens 100 mest magtfulde kvinder

48 procent af de personer, der har medvirket i Forbes' undersøgelse mener, at Winfrey er indflydelsesrig.

Magasinet baserer dens resultater på en undersøgelse af målinger på 46 forskellige parametre på mere end 7.500 berømtheder.

Listen viser desuden, at en karriere som filminstruktør er en af de hurtige veje til at blive indflydelsesrig. Placeringerne fra 2-5 udgøres således udelukkende af filminstruktører.

Armstrong hjalp på seertallene

Herhjemme er Oprah Winfreys mest celebre øjeblik i 2013 med stor sandsynlighed, da hun fik det eksklusive interview med den dopingindrømmende cykelrytter Lance Armstrong.

Interviewet fik enormt stor opmærksomhed verden over og har ifølge Forbes' hjulpet Oprah Winfrey Network - hendes tv-station, der blev oprettet i maj 2011 - til at opleve en stor fremgang i seertallene.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her