Verdensberømt bycykel triller sin sidste meter i dag

skrottet. Engang blev den givet som gave til selveste Præsident Clinton. I morgen ryger bycyklen til de evige jagtmarker.
skrottet. Engang blev den givet som gave til selveste Præsident Clinton. I morgen ryger bycyklen til de evige jagtmarker.
Lyt til artiklen

Venstrehåndsarbejde og manglende engagement fra Københavns Kommune har taget livet af bycyklen, der i dag triller sine sidste meter i Danmarks hovedstad. Det siger kritikere efter et kollaps af cykelprojektet, der for 17 år siden blev betegnet som enestående i verden. Fra i morgen bliver de omkring 1.000 eksisterende bycykler samlet ind, og de kommer ikke på gaden til næste år. Eller nogensinde. Dermed bliver København en af de få europæiske hovedstæder uden bycykel. Også Aarhus, Aalborg, Odense, Hjørring og Frederikshavn har bycykler i forskellige varianter. LÆS OGSÅKøbenhavn skrotter bycykelplaner til millioner Tidligere direktør i bycykelfonden Stig DeGeer betegner kommunens håndtering af cyklen som »venstrehåndsarbejde«, mens idemand Ole Wessung mener, at hovedstadens politikere og forvaltning »aldrig rigtig købte ideen«. Både Cyklistforbundet og bilejernes organisation, FDM, beklager situationen. Det samme gør turistorganisationen Wonderful Copenhagen, der mener, at en vigtig del af markedsføringen af Danmarks hovedstad nu forsvinder. »Bycyklen har været et symbol på historien om en grøn og bæredygtig by«, siger adm. direktør Lars Bernhard Jørgensen. Fortrød reklamekontrakt Siden 2002 har bycyklen i København hovedsagelig været finansieret af en 10 år lang kontrakt med det franske reklamefirma AFA JCDecaux. Firmaet betalte til driften af cyklerne og fik til gengæld ret til at bruge reklamestanderne ved de særlige cykelstativer. Men allerede for fire år siden ønskede kommunen at slippe ud af kontrakten, fordi den tunge københavnske bycykel var stærkt forældet og kritiseret. Reklamefirmaet holdt dog fast i kontrakten for at holde på indtægterne fra reklamerne. LÆS OGSÅHvad skete der for Københavns bycykel? De seneste dage er det ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra Anders Axelsen, Head of City Relation & Development i AFA JCDecaux. Men i en mail bekræfter han en stribe møder med Københavns Kommune fra perioden 2008 til 2009: »Vi kom ikke frem til en løsning og blev derfor enige om at lade den eksisterende kontrakt fortsætte til udløb«. Og der har været andre gnidninger. Siden 2009 har Københavns Kommune ikke deltaget i bestyrelsesarbejdet i den selvejende Fonden Bycyklen i København, oplyser den siddende formand, Ejner Jensen. Ifølge samarbejdsaftalen har kommunen ellers op til to pladser i bestyrelsen. Men i en årrække har de stået tomme, og i stedet har kommunen sammen med Frederiksberg Kommune og DSB arbejdet mod en ny og moderne bycykel med elektronisk udstyr rettet mod togpendlere og byens borgere. LÆS OGSÅ»Benhård prioritering« sender 'nedslidt havelåge' ud på et sidespor

Fra næste år skulle den aflaste hovedstadens trængselsproblemer. Men noget gik galt, for i forrige måned droppede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation planen, på grund af bl.a. et stramt anlægsloft. Formanden for Frederiksberg Kommunes udvalg for teknik og miljø, Jan E. Jørgensen (V), frygter, at Københavns beslutning vælter det planlagte fælles bycykelprojekt, der skulle starte til marts næste år: »Det bliver jo noget dyrere og besværligere, når en så stor partner bakker ud«. K: Kommerciel cykel på gaden Konservative vil med et forslag i Københavns Borgerrepræsentation prøve at sætte skub i udviklingen af en ny bycykel. »Men den skal hvile alene på kommercielt grundlag«, understreger de konservatives gruppeformand, Jakob Næsager. Jens Kramer Mikkelsen (S) var som overborgmester øverste politisk ansvarlige, både da bycyklen blev født, da dens økonomi vaklede, og da 10-års kontrakten blev indgået med AFA JCDecaux.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her