Har du mindst 10 km til arbejde? Plejer du at tage bil, tog eller bus? Og vil du kunne køre en del af din rute på den nye 16 km lange cykelsupersti mellem København, Gladsaxe og Farum?
Så kan du blive testpilot, som vil få stillet racer-, city- eller elcykel til rådighed i maj måned samt cykeltøj. Desuden får du sundhedstjek og åndelig vejledning af tilknyttet coach og træner.
LÆS OGSÅ Region Hovedstaden afsætter millioner til cykelsuperstier
Lørdag 20. april åbner Farumruten langs Farum-motorvejen, bred og lige og med intelligent belysning.
Kommunerne langs ruten samt Region Hovedstaden vil derfor gøre noget særligt for at lokke pendlere til at hoppe i sadlen. I alt fem udvalgte testpiloter vil få gratis udstyr, coaching og sundhedstest i en måned.
Vision: 400 km
En cykelsupersti er indrettet for at skabe bedre forhold for pendlercyklister og give flere lyst til at vælge cyklen frem for bilen – også på de lange strækninger. Det giver bedre bymiljø, mindre trængsel og mere sundhed – til fordel for alle trafikanter. De er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort.
LÆS OGSÅ Nu åbner den første cykelsupersti ved København
Stierne er planlagt, så de så vidt muligt følger den mest direkte vej, uden masser af stop og med plads til at holde sit eget tempo, og så forbinder stierne knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser.
Desuden er komforten for cyklisterne højt prioriteret med en jævn belægning, høj grad af vedligehold som fx snerydning. Flere steder vil cyklisterne også få ekstra services som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere.
LÆS ARTIKEL
Google guider til gode cykelruter i KøbenhavnI alt satser Region Hovedstaden og de 22 involverede kommuner på at skabe 28 af cykelsuperstier med tilsammen 400 km uimodståelig asfalt. Se både bestående stier og nye cykelsuperstier på vej her .
fortsæt med at læse








