Vi laver jo ikke andet end at drikke te og ryge cigaretter«, konstaterer Rafea en af de utallige dage, hvor hun sidder med de andre arbejdsløse og uuddannede kvinder fra landsbyen og slår tiden ihjel med børn løbende omkring sig.
Både kvinderne og mændene har svært ved at få det til hænge sammen med al den lediggang i deres landsby.
Nu hvor de fem af Rafeas i alt ni børn er voksne, og hun ikke længere vil lukke øjnene for tilbagegangen i landsbyens levestandard og i hendes egen livskvalitet, tager hun glad imod et tilbud fra det jordanske miljøministerium: Rejser hun sammen med andre kvinder et halvt år til Indien for at gå på et intensivt ingeniørkursus, er der chance for, at hun kan vende hjem til Jordan med viden om solenergi og forstand på at omsætte det lærte til praksis, også andre kan få glæde af.
Ligeværdige mennesker
Miljøministeriets rådgiver i projektet mener ligesom Rafea, at kvinder og mænd er ligeværdige mennesker med lige god ret til uddannelse.
Deri er Rafeas mand ikke enig. Hendes mor synes egentlig også, at datteren bør følge den muslimske beduinkulturs patriarkalske traditioner for at lade manden bestemme og forbyde kvinden at færdes alene i verden uden en voksen mands ledsagende selskab.
Jordan skyder ind i Syrien 'i selvforsvar'Uden at blande sig i diskussionerne mellem kloge, stædige, velargumenterede Rafea og hendes protesterende ægtemand og forældre har instruktørerne af den danskproducerede dokumentarfilm 'Solar Mamas' været til stede med kameraerne, når bølgerne gik højt under teltdugene.
End ikke mandens trusler om at tage børnene fra hende bremser Rafea i at rejse til Indien og sammen med 26 andre kvinder fra Mellemøsten og Afrika at deltage i ingeniørkurset.
I første omgang med det resultat at manden daglig ringer til Indien for at beklage sig over, at hun er rejst fra børnene og dermed har forstyrret hans hovedbeskæftigelse bestående i at ligge kæderygende på tykke tæpper og dovne døgnet igennem.
Håbefuld historie fra fattig ørkenby
'Solar Mamas' skildrer også kvindernes genvordigheder under uddannelsesforløbet i Indien, og der er scener fra miljøministeriets kontorer og fra rejserne til og fra Indien.
I ingen tilfælde er der kælet så meget for visuelle detaljer, at fokus flyttes fra kernen i filmen: hovedpersonen Rafea. Det er hendes snarrådighed, bekymringer, talegaver, værdighed og traditionsbrydende ambition, som er det uimodståelige ved denne her håbefulde historie fra en fattig ørkenby i Jordan.
LÆS OGSÅ Israelsk minimalisme er svær at ryste af sig
Såvel længden på knap en time som formidlingen af stoffet gør 'Solar Mamas' mere tv- end biografegnet og filmen har da også allerede været vist på dansk tv og er i øvrigt nomineret til flere tv-priser.
Uanset medieformat er det også her i en helt anden del af verden herligt inspirerende at møde ukuelige, rapkæftede Rafea.
fortsæt med at læse
