Den øde og mennesketomme Blågårds Plads på Indre Nørrebro skal genoplives med cafeer, små butikker og iværksættervirksomheder. Metoden skal være billige kvadratmeter til udlejning i gadehøjde, og så skal den lukningsdømte Blågårds Kirke midt på pladsen være iværksættercenter og overdrages til arbejdende værksteder. Biblioteket og kulturhuset på pladsen skal fornyes og udbygges, Folkets Park skal ombygges, belysningen i kvarteret skal forbedres, grønne hjørner skal etableres, og de lokale beboere og netværket skal støttes, så folk tør komme på banen, generobre området og skubbe bandegrupperingerne ud af gaderne i stil med den udvikling, som er sket i Jægersborggade ikke langt fra Blågårds Plads.
En 'ny normal' Sådan lyder hovedpunkterne i et fælles tværpolitisk udspil fra den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anne Mee Allerslev, og SF's sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen. LÆS OGSÅEkspert: Bekæmp bander med hjælp fra lokalsamfundet »Vi bor begge på Indre Nørrebro, og vi er ved at have fået nok af bandekonflikten. Vi er næsten på samme niveau, som dengang det var værst. Der er kommet en 'ny normal', og hvis vi ikke skal ende med en tilstand, som vi ikke kan styre, så er det nu, vi skal handle, og det kræver massiv politisk fokus, også når der ikke er knivstikkeri eller bandeopgør«, siger Anne Mee Allerslev.
For snævert fokus Borgmestrene anerkender, at Københavns Kommune gør en stor indsats for at skabe en tryg og mere sikker by, men de udtrykker begge frustration over, at kommunens indsatser hidtil, ifølge Ninna Thomsen, har haft et for snævert fokus på socialpolitiske tiltag. »Vi vil gerne tænke mere i iværksætterånd og erhverv, som kan sætte en ændring i gang. Det er på hele Indre Nørrebro, vi skal have lavet en massiv indsats. Det er der, meget af hele byens utryghed udspringer fra«, siger hun.
Hjælp og erhverv I dag indleder de to borgmestre møder med boligforeningerne FSB, som administrerer Blågården om, hvorvidt det er muligt at sænke kvadratmeterprisen. Senere i dag er der møder med borgernetværket for hele Indre Nørrebro.
LÆS OGSÅBandekender: »Jeg tror desværre, at vi skal vænne os til, at der bliver skudt i gadebilledet« Ifølge de to kvinder skal bandespirer fra randområdet af bandegrupperingerne og andre unge på Indre Nørrebro møde en kultur af beskæftigelsesalternativer til det kriminelle miljø, når de bevæger sig uden for gadedøren. Derfor vil borgmestrene også rykke kommunens fremskudte indsatser inden for beskæftigelses- og kriminalitetsforebyggelse og sundheds- og uddannelsesområdet ind i gadebutikker side om side med små erhvervsvirksomheder. »Vi skal hjælpe med at blive iværksætter eller med at få foden indenfor i uddannelsessystemet, og det skal afspejle sig i bydelens fysik«, siger Anne Mee Allerslev.
Konkurrence med bandemiljøetHvordan forestiller I jer, at bandemedlemmer skal passe ind i det miljø? »Vi gør os ingen forhåbninger om at få de hårde drenge med i det her. Men initiativet skal være så konkret i gadebilledet, at de unge drenge kan se det som et erhvervsmæssigt lovligt alternativ til de hårde drengebandegrupperinger længere nede ad gaden. Vi tror på, at det kan konkurrere«, siger Ninna Thomsen. Hvordan vil I sikre, at det ikke bare bliver et miljø for københavnske hipstere?
LÆS OGSÅV og K åbner for flere bandepenge til politiet »Nørrebro er så stort, at vi ikke er i tvivl om, at det vil være de lokale, som vil indgå i projekterne. Tanken er ikke, at det skal være fancy arkitekter og godhjertede politikere, som opstiller rammerne«, siger Anne Mee Allerslev.
Psykologisk effekt Hun understreger, at indsatsen skal foregå sideløbende med politiets tilstedeværelse. De to borgmestre henviser til erfaringerne fra Jægersborggade, hvor boligforeninger besluttede at skabe erhvervslokaler i gadeplanet. Det havde en stor psykologisk effekt. »I Jægersborggade blev pushere og kriminelle efterhånden overrendt af almindelige mennesker, og det har været med til at forandre området«, siger Ninna Thomsen, som selv boede i gaden på det tidspunkt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra overborgmester Frank Jensen, der er på rejse, men forslaget falder umiddelbart i god jord hos Jesper Christensen, der er formand for den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen: »Erhvervsdelen lyder godt. Vi oplever, at mange unge mangler en tro på fremtiden, og det får dem til at vælge en kriminel løbebane, så det lyder fornuftigt«.