På søndag er Valby Bakke spærret af, når danmarksmesterskaberne i Stoleræs bliver afholdt for andet år i træk.
Hvis du ikke før er stødt på sportsgrenen 'Stoleræs', går den i al sin enkelhed ud på at komme først ned ad den temmelig stejle bakke på en kontorstol.
Indre By får poolparty under DistortionKigger man på videoer fra sidste år, er det langt fra alle deltagere, der klarer de 150 meters asfaltræs uden at vælte.
I år vil i alt 24 dyste om at blive landets hurtigste på kontorstol.
Arrangementet er gratis for tilskuere, som kan følge løbet bag afskærmninger, der sikrer dem mod løbske stole. Og tilskuerne kan også selv få lov at prøve, hvordan det føles at drøne af sted på kontorstole, som bliver lånt gratis ud.
Løbet bliver kommenteret af Mads Christensen og i løbet af arrangementet bliver kontorstole bortauktioneret til fordel for Dansk Flygtningehjælp.








