Bandeord er sprogets svar på hæmorroider: De er der, men vi væmmes ved dem, prøver at ignorere dem og vil helst slet ikke røre ved dem. Sådan har det i hvert fald været i årevis inden for sprogforskningen, som altid har skyet bandeordene.

Det har simpelt hen ikke været prestigiøst nok at beskæftige sig videnskabeligt med bandeord, selv om vi formentlig har bandet og svovlet, siden det første menneske på Jorden kom til at slå sig selv over tommelfingeren med en flintesten. Først inden for de seneste fem-ti år er sprogforskere begyndt at snuse til de grimme ord. »Der har været en angst for at beskæftige sig med bandeord – det er lidt for poppet, og så har man måske været bange for ikke at blive taget seriøst. Folk griner jo, når man fortæller, at man arbejder med det. Men vi tager det skam meget seriøst«, siger Marianne Rathje, der er ansat som sprogforsker i Dansk Sprognævn.
Bandeord bryder isen Hun kastede sig over bandeordsforskningen for syv år siden og er fortsat den eneste sprogforsker herhjemme, der beskæftiger sig med bandeord. Desuden er hun initiativtager til Skandinaviens første bandeordssymposium, som afholdes i København i morgen.