Eder og forbandelser kan med tiden blive stuerene. Det er tidligere sket for ordet 'skam'. Nu er det ordet 'sgu', der lukkes ind i varmen ude fra bandeordenes tvivlsomme selskab.
I trebinds-værket 'Grammatik over det Danske Sprog', der udkommer onsdag, tørrer professor Lars Heltoft og professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen nemlig sølet af den gamle ed og putter det i den nyopfundne sprogkasse 'dialogpartikler'.








